Vincenzo de Monfortes Hævn (1993)


vinzenso.jpgSystem- og terningeløst for tre spillere,
ingen spil-leder, men et æggeur.
Opera-drama med store fakter.
Skrevet sammen med Olav Junker Kjær og Sanne Pedersen.
Thomas Munkholt illustrerede den originale udgave.


Historien om de unge elskende, der ikke må få hinanden, fordi hun er lovet bort til en rig købmand i renæssancens Venedig er skrevet til Spiltræf Odense ‘93. Vincenzo er afgjort det korteste scenarie, jeg har været med til at skrive: 3 sider fylder det - inkl. spilpersoner. Det adskiller sig også på mange andre måder fra de scenarier, der ellers så dagens lys i begyndelsen af ‘90erne: Det tog kun 2 1/2 tiime at spille det, hele handlingen var givet på forhånd, så spillerne blot skulle improvisere over vores oplæg, og spillerne skiftedes til at være fortæller og til at spille de forskellige bipersoner. På den måde er Vincenzo en forløber for det bi-personsrollespil, der i dag er en helt naturlig del af den danske scenarie-arv, og jeg er stadig rigtig glad for at stå på dets byline.

Det var oprindeligt Olav Junker Kjær, der kom med ideen. Som jeg husker det, aftalte vi bare, at vi skulle mødes og spille en klassisk opera som scenarie. Vi diskuterede, hvilke scener der var vigtige, satte minutter på scenernes længde, og så kørte vi ellers på. Vi mødtes hos Sanne i den vildeste galla - det var jo opera, og jeg kan huske, vi drak champagne i pausen og hørte naturligvis et passende soundtrack, mens vi dånede, hævnede og døde efter librettoens foreskrift. Jeg husker også, jeg grinede rigtig meget, og at fem minutter er forbløffende længe at skulle køre en monolog i.

Efter vores spilaften var det egentlig bare at få det skrevet handlingen ned. Vi justerede lidt og kørte endnu en testspil, hvor jeg især husker Paul Hartvigson kvæppe rundt på gulvet i en 10 minutter lang dødsrallen, fordi han var kommet til at fyre resten af sin scene af for hurtigt. Herefter blev Vincenzo sendt til Spiltræf, hvor det dels fungerede i en almindelig spilblok, men også bredte sig som et scenarie, man lige kunne hente i informationen, hvis man var tre mennesker, der havde brug for at slå tre timer ihjel.

 
Den meget sparsomme foromtale fra ‘93 lyder i sin fulde længde:

Et operainspireret rollespil i to akter om smukke kvinder, kække helte, onde skurke ...


Download
Fuld version (pdf - 149 kb)
(som den blev bragt i rollespilsmagasinet Fønix)