Smagsprøve på Sisse og Simone: Daniel fra B-klassen

Bogen er skrevet i hypertekst, hvor l læseren selv skal træffe valg på hovedpersonens vegne og springe frem og tilbage i bogen undervejs. Dette er derfor et lille udvalgt udpluk hist og pist fra bogen, der giver en fornemmelse af formen. Handlingen foregår på en markedsplads, hvor hovedpersonen Simone overvejer, om hun tør tage med en tur i det nye spøgelsestog ... når det nu er den lækre Daniel, der spørger hende.

56
“Kender du så tivoliet rigtig godt, når din onkel arbejder her?” spørger du.
    Han nikker og begynder selvfølgelig at tale begejstret om dengang, han fik lov til at tage ti ture i træk i Korvetten, før pladsen åbnede. Du har ikke særlig meget lyst til at snakke om Korvetten, for måske kommer han i tanker om, at de i B-klassen netop kalder dig Kujon-Simone på grund af den. “Jamen er der ikke noget andet, der er godt - noget, som det ikke er alle, der har prøvet?” spørger du.
    Han tøver, men så kommer Onkel Olav bag disken til hjælp: “Hvad med spøgelsestoget. Det skulle være ret godt - det har du vist ikke prøvet endnu, har du Daniel?”
    “Næh, men er det ikke bare sådan noget for pattebørn?” spørger han.
    “Næh, næh. Det var det gamle spøgelsestog,” siger Onkel Olav. “Det nye er meget mere uhyggeligt. Man skal være fyldt 15 for at komme derind!”
    Øv, tænker du - så er den mulighed også spildt. De vil garanteret se sygesikringsbevis - og du er kun 14. På den anden side ville du sikkert også bare dø af skræk i sådan et tog - hvor er det ærgerligt, at drenge bedst kan lide vilde og uhyggelige ting!
    “Du ved jo godt, jeg kun er 14,” siger Daniel. Men hans stemme lyder meget mere interesseret nu.
    “Jo …” siger Olav, “men det er der vel råd for. Hvis I nu siger til Vagn nede ved toget, at jeg giver en omgang, så lukker han jer nok ind alligevel.” Han blinker til Daniel, som smiler og vender sig mod jer: “Skynd jer og spis jeres is. Så tager vi en tur med det samme.”

    - Du er ikke meget for at blive skræmt halvt ihjel i et spøgelsestog. Du vil hellere blive hængende, til Tobias kommer. (Gå til 344)
    - Det her er din store chance. Selvfølgelig skal du med Daniel i spøgelsestoget. (Gå til 262)

99
“Du skulle have været med, Simone. Det var bare SÅ sjovt - og uhyggeligt. Jeg skreg helt vildt. Og der var sådan en rigtig stor mand, og jeg troede virkelig, at han var levende, og at han var sådan en, der arbejdede i spøgelsestoget. Men så vendte han sig om, og så kun man se, at alt kødet i hans ansigt var helt råddent … og …” Sisse har så meget, hun skal fortælle, at hun næsten ikke kan få vejret, og hun ser slet ikke, at du sidder og er muggen.
    “Jeg synes ikke, du kan være det bekendt.” Du bryder ind i hendes talestrøm.
    “Hvarfehvad?” siger hun og ser forvirret ud.
    “Du kunne ikke være bekendt bare at lade mig sidde her alene i en halv time, mens du tog ud og morede dig med Daniel.”
    “Du kunne da bare have sagt, at du gerne ville med, så var vi da bare taget af sted alle tre.”
    Hun forstår ikke en pind. Du kigger ned på dine knugede hænder. Du føler dig som en urimelig og dum bitch, der ikke kan unde din bedste veninde noget sjov, men du er alligevel nødt til at sige det:
    “Men du ved jo godt, hvordan jeg har det med Daniel … Og nu vil han garanteret hellere være sammen med dig, fordi du er sjovere og med på det hele, mens jeg ikke tør være med til noget. Hverken spøgelsestoget eller Korvetten eller noget.”
    Sisse sidder overrasket et øjeblik. Så tager hun din hånd: “Undskyld Simone. Jeg tænkte jo bare på, at det ville være fedt at prøve spøgelsestoget. Jeg skal nok tænke mig mere om en anden gang - det lover jeg!”

    - Du ved godt, at Sisse heller ikke tænker sig om næste gang. Men du tilgiver hende alligevel, for du ved, at hun selv tror på det, og hun er din bedste veninde. (Gå til 180)

162
Daniel læner sig op ad disken på isboden og snakker med en, der står derinde. Han har en slidt cowboyjakke på og en sort skuldertaske slængt om på ryggen.
    “Hvad skal jeg sige til ham Sisse?” Du hager dig fast i din venindes arm, på kanten af panik, for du er helt sikker på, du vil tabe al evne til at tale, det øjeblik han kigger på dig.
    “Du finder nok på noget. Det nytter i hvert fald ikke at tænke alt for meget i forvejen, for så bliver det bare kunstigt,” siger Sisse og trækker af sted med dig. Hun skubber dig hen til isboden, hvor du klamrer dig til disken, mens hun siger:         “Hej Daniel!” Så går hun om bag dig og holder mund. Du ville ønske, hun bare ville blive ved med at snakke.
    “Hej,” siger han. Så siger han ikke mere, og faktisk er der stille præcis så længe, at det er ved at blive pinligt, da manden i isboden spørger: “Er det nogen af dine venner, Daniel?”
    Du holder vejret, da Daniel svarer: “Ja. Det er nogle jeg kender fra skolen. Det her er Simone, og det der er Sisse. Det er min Onkel Olav. Han passer isboden.”
    Onkel Olav er både enormt flink, OG han arbejder i en isbod. Din egen Onkel Søren arbejder på kommunekontoret. Hvor fedt er det lige til sammenligning?
    Olav byder på is, og snart står du og Sisse og mæsker jer i chokolade- og vaniljeis med både guf og flødebolle.
    “Har I oplevet noget spændende?” spørger Daniel lidt efter, men du opgiver at fortælle ham eventyret om Louise og mobiltelefonen. “Næh, ikke sådan rigtigt,” og så skynder du dig at spørge: “Er du alene hernede,” for at han ikke skal finde på noget andet at spørge om.
    “Ja, men jeg har en aftale om at mødes her med Tobias fra min klasse . Jeg tog bare herned i god tid, så jeg kunne snakke med Onkel Olav først,” svarer han.

    - Du vil prøve at lokke Daniel væk fra isboden, så du måske kan undgå at skulle dele ham med Tobias. (Gå til 56)
    - Du bliver hængene ved isbaren og småsnakker, til Tobias kommer. (Gå til 180)

180
Tobias går i klasse med Daniel. Han er en smart fyr i læderjakke og udslidte sko, og han er en af den slags, som alle på skolen ved hvem er. Han begynder frikvarteret lidt før alle andre - enten fordi han bare skrider fra timen, eller fordi han er blevet smidt ud af læreren.
    I går hen for at sige hej, mens han snakker med Daniel, men allerede på afstand kan I se, at der er et eller andet i vejen. Daniel har armen om skulderen på ham og støtter ham.
    “Han ser ud, som om han græder. Tror du, der er sket noget?” spørger du.
    “Jeg tror mere, han er pløre-hamrende-stang-stiv,” siger Sisse, og da I når helt derhen, kan du se, at hun har ret.             Tobias har svært ved at stå selv, og hans øjne flakker. “Hvem er dtseee for nogen dejlige daaamer?” Han peger på et sted i luften i mellem dig og Sisse. Hans læderjakke står åben, og en flaske stikker op fra inderlommen.
    “Er dtsce dine damer begge to, Danny-boy?”
    “Åhr, hold kæft, Tobias. Det må I altså meget undskylde,” siger Daniel. “Jeg tror ikke, han helt har styr på, hvad han siger.”
    “Hvad er det, han har drukket?” Du går hen og hiver flasken op af lommen. Det er vodka, og den er halvt tømt.
    “Jeg håber altså ikke, han har drukket alt det helt alene,” siger du.
     “Vil I ikk’ ha’ en lille tår?” Tobias tager flasken fra dig og skruer på låget.
    “Nej tak, og du har vist også fået nok,” siger Daniel.
    “Skal vi ikke ringe efter hans forældre?” spørger du. Du synes slet ikke om, at Tobias er så fuld, og du er helt sikker på, han har bedst af at komme hjem i seng, selvom klokken egentlig ikke er særlig meget.
    “Narj - I må ikke ringe til min far. Han bliver skiidesur,” siger Tobias og læner sig nu med hele sin vægt op ad Daniel.

    - I er revnende ligeglade og ringer efter hans far. (Gå til 255)
    - I beslutter jer for at hjælpe Tobias hjem, uden at hans forældre opdager det. (Gå til 203)

203
“Jeg kan altså kun hjælpe noget af vejen. Jeg har lovet min mor at være tidligt hjemme,” siger Sisse.
    “Så klarer Simone og jeg bare resten af vejen, ikke også, Simone.” Daniel blinker til dig, og du siger selvfølgelig ja.     Hvis bare du kan få love til at være sammen med Daniel, er du parat til at bære hele hans klasse fra festpladsen og hjem, hvis det skulle være.
    I hanker op i Tobias. Daniel tager hans ene arm over skulderen, og du og Sisse skiftes til at trække Daniels cykel.
    “Sjaii vil bare schowe,” mumler Tobias.
    “Hvad siger han?” spørger Sisse. “Er det mig, han kalder en sjover?”
    “Jeg tror bare, han siger, at han gerne vil sove,” siger du.
    “Det føles, som om han gør det allerede,” pruster Sisse. “Han er helt tung i kroppen. Ved vi, overhovedet, hvor han bor?”
    Det ved Daniel. Tobias bor oppe i nogle blokke henne ved den store park i Lundager, og I vakler videre med ham, mens du beder til, at der i det mindste er elevator.
    Sisse går med et kvarters tid. Så er hun nødt til at tage af sted. “Men lov mig at sende en SMS, så jeg ved, om det gik efter planen,” siger hun, da hun drejer ned mod søen, hvor hun bor sammen med sin far, mor, lillesøster og storebror.
Og selvfølgelig er det netop det øjeblik, du og Daniel er blevet alene med Tobias, at han begynder at sige sære lyde.
    "Jeg tror, han skal brække sig,” siger du, og I gør jeres bedste for at styre ham hen mod en hæk, så han ikke bare står og kaster op på åben gade.

    - Åh nej. Bræk er bare så ulækkkert. (Gå til 391)

237
“Øv, hvor ærgerligt,” siger Daniel. “Skal du så også hjem nu, Simone?” Du skynder dig at ryste på hovedet: “Nej, nej, vi kan sagtens tage en tur i spøgelsestoget.” Og så giver du den slukørede Sisse et hurtigt knus og sender hende hjem til fredag aftens TV-underholdning, mens du selv tager på eventyr med skolens lækreste fyr.
    Spøgelsestoget hedder egentlig ikke ‘Spøgelsestoget’. Det kaldes ‘Monsterride to Hell and Back’. Man kan ikke se så meget udefra, men der står et tre meter højt skelet og rasler med knoglerne ved indgangen.
    Daniel går hen til billetlugen: “Jeg skal se dit sygesikringsbevis, unge mand,” siger manden derinde. Han har gråt, spidst skæg, og han har klistret to små horn fast i panden på sig selv. Det er sikkert for at se uhyggelig ud, men du synes mest, han minder om nogens morfar, der er klædt ud.
    “Jeg skulle hilse fra min Onkel Olav og sige, at det er ham, der giver.” Daniel smiler, mens han viser ham, der må være Vagn, sit sygesikringsbevis.
    “Nå, så det gør han. Jamen så må vi jo hellere finde en fin vogn til herskabet!” Vagn trykker på en knap, så den næste vogn i rækken kører frem. I skal ikke engang betale. Du er en lille smule misundelig på Daniel. Tænk sig bare at kunne komme i tivoli med sit helt private famile-turbånd. Han kan både få gratis ture og gratis is. Og det ser ikke engang ud til, at han synes, det er noget særligt.
    Vognen sætter i gang, og I forsvinder ind i mørket.

    - Vil du vente og se, hvad der sker? (Gå til 24)
    - Har du en plan om at komme til at røre ved Daniel og måske ligefrem at holde ham lidt i hånden undervejs? (Gå til 296)

255
“Hans far er ret streng,” forklarer Daniel og siger lidt lavere: “Jeg tror, det er faren, han har hugget den der flaske vodka fra. Det bliver han nok ikke ligefrem henrykt over at finde ud af.”
    “Det kan godt være, men han kan jo knap nok stå på benene selv,” siger du. “Selvfølgelig skal vi da ringe efter hans forældre! Har du deres nummer?”
    Det har Daniel ikke, så du roder efter Tobias’ mobil i hans jakkelommer.
    “Hey baby. Shkall vi danssse?” spørger Tobias og slingrer lidt mere, mens han forsøger at holde dig fast. Han holder sin mobiltelefon over sit hoved i strakt arm, så du ikke kan nå den.
    “Lad hende være. Og giv hende din telefon, Tobias.” Det er rart at høre, at Daniel holder med dig. Det gør dig lidt mere sikker på, at det er det rigtige, du gør. Du bladrer gennem Tobias’ navneliste på telefonen og finder ‘de gamle’, som nok må være hans far og mor.
    Du ringer og får fat i en mand, der præsenterer sig meget kort:
    “Krogh.”
    “Ja, goddag, jeg hedder Simone. Jeg står hernede på festpladsen, og jeg tror altså hellere I må komme og hente Tobias.”
    “Er han fuld?” spørger stemmen. Det virker ikke til, at det er verdens hyggeligste familie, Tobias kommer fra.
    “Ja. Han har det ikke særlig godt.”
    “Hmpfh.” Han lægger på.
    “Kommer han så?” spørger Sisse.
    “Det ved jeg ikke,” siger du. “Han sagde ikke engang farvel.”

     - Så er det bare at vente. (Gå til 82)

262
Selvom du sikkert får mareridt hver eneste nat i en hel uge, vil du ikke lade denne chance gå fra dig. Du vender dig hurtigt mod Sisse og hvisker: “Søde, søde Sisse. Jeg ved godt, du helt vildt gerne vil prøve spøgelsestoget, men vil du ikke godt lade være med at tage med?” Du gør en bevægelse med hovedet hen mod Daniel, der stadig står med ryggen til og taler med sin onkel Olav.
    Sisse ser ulykkelig ud. Hun elsker alt, der er farligt. “Jeg lover, jeg nok skal hjælpe dig med engelsk stil i tre måneder, hvis du bare vil finde på et eller andet!” hvisker du. Og så lover hun det, mens hun ser ud, som om hun allerede har fortrudt det helt vildt. Med nedadvendte mundvige og hængende skuldre siger hun højt: “Nå, men jeg må vist også hellere til at hjem.”
    “Nej Sisse,” siger du mindst lige så højt, så Daniel helt sikkert hører det. “Hvorfor skal du dog det - nu har vi det lige så sjovt!”
    “Ja, men jeg er nødt til at passe min lillesøster. Mine forældre skal i byen.” Hun lyder næsten som noget fra en dårlig skolekomedie.

       - Bare Daniel nu ikke lugter lunten. (Gå til 237)

344
“Jeg tror altså ikke rigtig, det er mig,” siger du. “Hold nu op Simone,” siger Sisse. “Du skal ikke være så bange for alt. Det skal nok blive sjovt.” Hendes øjne lyser. Simone er vild med alt, der er lidt farligt og forbudt, og du ved, hun nødigt lader chancen for at komme ind et år ‘for tidligt’ gå fra sig.
    “Nå, men så tager vi da bare en tur, Sisse,” siger Daniel. “Så kan du bare vente her og bruge god tid på at spise din is, Simone. Vi er tilbage lige om lidt.” Han har allerede rejst sig og er på vej ned mod spøgelsestoget.
    Sisse står på halvvejen og kigger skiftevis på ham og tilbage på dig. Så løber hun efter Daniel. Din Daniel. Du finder en ledig stol ved et havebord og surmuler. Der er ikke andet at gøre lige nu.
    ‘Lige om lidt,’ sagde de. Men der går lang tid, uden at de kommer tilbage. Tobias dukker op, men du lader, som om du ikke har set ham. Du kender ham ikke særligt godt, og du har ikke lyst til at snakke med ham. 20 minutter, hvor du bare sidder og venter og venter og sutter i din isvaffel, til isen smelter og løber ned over din hånd.
    Da de endelig kommer, følges de ad. De griner højt, og du kan høre dem på lang afstand.
Da de kommer nærmere vinker Daniel til Tobias og går hen til ham. Sisse kommer over til dig. Hun griner stadig.

     - Du er sur på hende. Hun kunne ikke være bekendt, at gå alene i spøgelsestoget med Daniel, når hun godt ved, du er forelsket i ham. (Gå til 99)
     - Du lader som ingenting. Hun er din bedste veninde, og du ved godt, hun bare gjorde det for at have det sjovt. (Gå til 180)