Smagsprøve på Sisse og Simone: Amirs Amulet

Bøgerne om Sisse og Simone er skrevet i hypertekst, hvor læseren bestemmer handlingen på hovedpersonens vegne. Dette er begyndelsen + første valg af bogen med Sisse som hovedperson.

1
I Lundager bliver man først regnet for  noget, når man kan klare ‘Korvetten’ uden at skrige. Du bestod prøven med glans ved byfesten for tre år siden, men din bedste veninde, Simone, er bange for alt muligt, og derfor har hun ikke klaret testen endnu. Sidste år brækkede hun sig ligefrem af skræk, da hun skulle op i den store tivolimaskine.  
    Nu er der byfest igen, og Korvetten er tilbage i Lundager. Du og Simone står og kigger op på maskinen, og du håber, du kan få hende op i den, før der kommer alt for mange, I kender, ned på festpladsen.  
    “Jeg ved altså ikke rigtig, om jeg tør,” hvisker Simone. “Se, mine ben ryster allerede.” Hun griber fat i trappens gelænder op til maskinen.
    “Hold nu op, Simone. Du ligner jo en, der er på vej til at blive halshugget. Skal du kaste op allerede?” spørger du.
    “Jeg blev bare lidt svimmel,” hvisker Simone. “Jeg tror altså ikke, det går.”
    “Der er ikke noget at være bange for. Det er bare en forvokset karussel – ligesom den henne i parken. Kom nu.” Du trækker Simone med hen til billetmanden:
    “To styks, tak.”
    “Er du sikker på, din veninde har lyst?” spørger han, mens han klipper to billetter og giver dem til dig.
    “Ja ja. Ikke også, Simone?” Simone gisper automatisk et “Ja”, mens hun holder hårdt fast i din arm.
    “Se, Sisse, der kommer B-klassen!” siger Simone.
    Simones øjne bliver store, hver gang hun taler om B-klassen, og lige nu ligner hun nærmest hunden fra eventyret om Fyrtøjet. Din allerbedste veninde hader pigerne i B-klassen. Det er dem … eller mere præcist Louise … der har fundet på at kalde hende ’Kujon-Simone’ oppe i skolen, fordi hun ikke tør prøve Korvetten, så det er egentlig rimeligt nok, hun ikke har lyst til at være slyngveninder med dem.   
    “Åhr nej,” siger Simone, ”og de er der alle sammen.”
    Når Simone siger ‘alle sammen’, betyder det i virkeligheden, Louise og hendes fem veninder. Men det er også tre gange så mange som dig og Simone, og du kan kun give Simone ret, da hun siger:
    “Vi bliver altså nødt til at stikke af. Jeg orker ikke at snakke med dem lige nu. De vil garanteret mobbe mig med, at jeg ikke tør prøve Korvetten.”
    Hun trækker dig med hen bag billetmandens skur, hvor I kan holde øje med Louise og hendes bande. Desværre slår de sig ned for at sladre med hinanden, og allerede da du har stået bag skuret i ca. 30 sekunder, begynder du at kede dig. Da du har stået der et helt minut, er du ved at dø af kedsomhed.
    “Hvis ikke vi gør et eller andet, eksploderer jeg,” siger du.

    - Og så er det, du får en fantastisk idé: I kan bare flygte over plankeværket bag jer. Så vil Louise og co aldrig opdage jer! (Gå til 63)

(...)

 63
“Du er ikke rigtig klog, Sisse. Det klarer jeg aldrig,” hvisker Simone, mens hun hænger på toppen af plankeværket.
    “Shhh. Du skal være stille!” Du støtter hende, så hun får benet svunget med over, og hopper selv efter, da du hører hende lande i græsset på den anden side.
    Selvom I nu er uden for selve festpladsen, står I alligevel stadig midt i den, for byfesten lever videre på den anden side af hegnet. Lidt til højre for jer står ti kæmpestore containere. De er allerede fyldt med affald, og der står også proppede papkasser og sorte plastiksække på jorden rundt omkring dem. Der lugter af gammel mad derovre fra, og et par krager hopper rundt og flår i poserne efter rester.
    Foran jer er der en hel lille by af campingvogne og skurvogne i alle mulige størrelser, som dem håndværkere holder kaffepause i. Der er også masser af mennesker herude på den anden side af hegnet, for det er her, alle dem, der arbejder i det omrejsende tivoli, bor. De er ved at gøre sig klar til aftenens arbejde i tombolaboderne, spøgelsestoget og alle de andre forlystelser på festpladsen.

    - I lister forbi containerne for ikke at blive set. (Gå til 138)
    - I går gennem camping-landsbyen og lader, som om I hører hjemme. (Gå til 176)