Med fagligheden i rygsækken

Mit forlag forærede mig Sissel-Jo Gazans bog "Dinosaurens Fjer" i julegave, og jeg slugte den på et døgn. Jeg har tiligere læst noget af det, hun har skrevet, og jeg er meget imponeret over hendes håndværk (læs “Sig ja"!). Både rent sprogligt, men også på så mange andre planer. Hun kan både tøjle det indviklede plot, de personlige følelser og besværlig fakta i store mængder på en gang. Det er en svær balance, og jeg kan faktisk ikke helt komme i tanker om andre spændingsforfattere i Danmark lige nu, der magter den balance helt så godt. Det faglige er godt hjulpet på vej af, at hun haren baggrund som biolog.

Her kan du læse Sissel-Jos 10 svar. Bl.a. på, om Dinosaurens fjer er den første i en serie.

Se  Sissel-Jos egen hjemmeside: http://www.sisseljogazan.dk                      Og hendes blog, der primært består af oplevelser, men hvor der også er biolognørd-alert: http://sissel-jo.blogspot.com

 

1 Dinosaurens fjer er bygget på en stor portion videnskabsdiskussion, og jeg har hørt, du har hentet et del af det ikke bare fra dit studie, men også fra dit eget speciale. Det tager dælme lang tid at researche et helt speciale … hvad har du tænkt dig at gøre næste gang? Vil du fortsætte den researchtunge linje?

Nu er det at skrive et speciale jo i sig selv en form for research-uddannelse. Man lærer hvordan man skal få sig boret ind i et videnskabeligt stof og man lærer hvilke redskaber, der kan være handy at bruge til at knække de videnskabelige nødder, f.eks. som i mit tilfælde, hvor jeg fik forståelse for hvad videnskabsteori er og hvad det kan bruges til. Jeg har selv været lidt klam ved tanken om at jeg, da jeg skrev Dinosaurens fjer, i den grad brugte mit speciale, som jeg havde været et år om at skrive, men jeg er allerede i gang med noget nyt, og det går over al forventning, bl.a. fordi jeg ikke er bange for en halv meter videnskabelige publikationer, der ved første øjekast forekommer at være på urdu. Og ja, jeg kommer helt sikkert til at skrive flere spændingsbøger med afsæt i videnskab.


2 Og i direkte forlængelse: Er dette begyndelsen på en serie? Kommer vi til at se mere til Søren eller Anne?

Det er ikke begyndelsen på en serie. så skulle det da lige være en serie, hvor det eneste gennemgående er en kandidateksamen fra Biologisk Institut.


3 Havde du alle personernes hemmelige lag og forbindelser skitseret ud på forhånd, eller opstod nogle af dem under selve din skriveproces?

Jeg ved aldrig på forhånd, hvad jeg skal skrive om. Det opstår undervejs, og det er derfor det er sjovt for mig at skrive! Fordi jeg selv bliver lige så overrasket, som jeg håber læseren gør. Det hænder ofte at jeg går tilbage og understreger/antyder noget, når jeg senere bliver klar over, at det skulle den vej og den vej, og jeg arbejder derfor ofte begge veje i teksten. Men som princip aner jeg intet før jeg går i gang, og – undskyld Darwin – oplever mig ofte som et slags overnaturligt skrivemedie. Bagefter kan jeg tit heller ikke rigtig forstå, hvor det alt sammen kom fra.


4 Annas vrede bliver fremhævet i mange anmeldelser af bogen. Hvad er det, du gør, når du skal beskrive vrede for læseren? Er der nogle skrivegreb, du er bevidst om i den forbindelse, eller kommer det intuitivt?

Jeg har været vred siden jeg gik i puberteten og det har været min livsopgave at få gjort vreden til en ven og et redskab i stedet for at være en klods om mine ben. Jeg har helt bevidst ikke motiveret Annas vrede i begyndelsen af romanen, netop fordi hun ikke selv ved, hvori den bunder og heller ikke, hvad hun skal stille op med den. Derfor forgifter hun sit eget liv, og det har jeg prøvet at illustrere. Men undervejs i bogen begynder hun at rette sin vrede, sin ild, mod noget, og når vrede bliver rettet mod hovedet på sømmet, er den en fantastisk og helende kraft.


5 Har du gjort dig nogle overvejelser om at finde balancen mellem at skrive en stærkt følelsesladet, karakterdrevet bog og en faktabaseret spændingshistorie? Det er jo typisk to helt forskellige publikummer.

Jeg har ikke gjort mig overvejelser. Jeg skrev romanen som reaktion på en periode i mit liv, som var præcis det: en stærkt følelsesladet situation, hvor jeg var blevet enlig mor, var meget ked af det, havde naturstridigt meget brug for andres hjælp, hvor jeg så min datter for lidt og savnede hende meget, samtidig med at jeg skrev et krævende speciale og hver dag sad på Biologisk Institut og skulle være mega rationel og fattet og logisk. Og jeg skriver aldrig med et publikum for øje. Jeg skriver aldrig, fordi det kan ende med at blive en roman. Jeg skriver fordi jeg ikke kan lade være, og jeg er ikke den mindste smule strategisk før romanen – hver gang til min store overraskelse – bliver antaget. Når det er sket, bliver jeg til gengæld überstrateg og blander mig i alt fra kontrakt til marketing.


6 Synes du, man skal ’ville noget’ med sin spændingsbog, eller er det nok ’bare’ at skrive en god bog? Kan du sætte ord på, hvad forskellen er mellem de to ting for dig?

Jeg gider ikke læse bøger, hvor det råber til himlen at forfatteren ikke har noget på hjerte. Så kan man jo ligeså godt læse ugeblade eller jumbobøger. Det er selvfølgelig vigtigt for historiens flow, at det man har på hjerte ikke bliver på man merkt die Absicht und wird verstimmt-måden, som rigtig mange romaner desværre har tendens til. Men lige meget hvor subtil forfatterens budskab er, bør historien være drevet af at forfatteren har vildt behov for at fortælle noget. For hvis ikke romanen er båret af dette behov, mærker man det øjeblikkeligt. Det kan så godt være at det, forfatteren vil, ikke siger en noget, fordi forfatterens arbejdsfelter og temaer er nogle andre end læserens, men det er en anden historie. Lige meget hvad er jeg sikker på at man – hvad enten romanen taler til en eller ej – kan mærke om der ligger meget struktur og arbejde bag teksten, eller om det er noget man lynhurtigt har rørt sammen uden egentlig at have noget på hjerte.


7 Vil du ’noget’ med ’Dinosaurens fjer’?

Ja det kan jeg fandengaleme love dig for jeg vil! Bl.a. beskrive de konsekvenser det har, når man fejlagtigt tror det hjælper andre mennesker at beskytte dem mod deres egne sandheder.


8 Jeg har et enkelt spørgsmål til plottet. Og du bliver altså nødt til at svare … også selvom du bare finder på på stående fod: Hvorfor reagerer Søren ikke over, at der er en tilsømmet dør i Annes lejlighed? Hvad tænker han?

Reagerer han da ikke på det?
I så fald er det nok fordi Søren selv har rigtig mange tilsømmede døre, og hvis man er meget bange for at lukke sine egne tilsømmede døre op, så går man heller ikke og kommenterer på andres.


9 Hvad ville du lave om i romanen, hvis du skulle skrive en ny ’directors cut’ af den?

Jeg ville skrive den præcis som den er, hvis jeg skulle skrive den igen. Den er ikke til tænkt produkt, men lige præcis det, jeg skulle skrive på det tidspunkt i mit liv, hvor jeg var, da jeg skrev den. Okay, jeg ville måske ikke skrive sådan noget som Obel Micra, når det nu hedder en Nissan Micra, og jeg ville også lade være med at have to torsdage på en uge, som det har vist sig at være tilfældet i den nuværende version. Men ellers ville jeg ikke lave noget om.


10 Og til sidst det spørgsmål alle får: Hvilke tre bøger ville du ønske, du selv havde skrevet, og hvorfor?

”Brødrene Løvehjerte” fordi det er den roman, jeg elsker højst i hele verden. Jeg har læst den hundrede gange og jeg synes Astrid Lindgren skulle have nobelprisen posthumt for den.

”Den lille prins”, fordi det er forbilledligt at kunne skrive noget så livs essentielt og øjenåbnende og fint, og så samtidig tjene boxen på det.

”Jeg er ikke bange” af Niccolo Ammaniti, som gjorde et stort indtryk, fordi den viser den modbydelige, uforståelige voksenverden set gennem et barns øje, skrevet på en meget elegant måde.