Lasse-Leif og Luske-Lise ... Bøger for de mindste (3-5 år + enkelt kvikke på 2)

På forlaget Alvilda sidder Heidi Bruhn, der gennem en lang karriere har været den absolutte dronning af småbørnsbøger i Danmark. Da hun spurgte, om jeg ville lave en serie til de helt små sagde jeg meget hurtigt ja ... primært fordi jeg vidste, jeg ikke kunne komme i bedre redaktørhænder til den målgruppe end hos hende.

Bøgerne om Lasse-Leif handler om en helt almindelig 3-års-dreng i Danmark, der bor sammen med sin far og mor i et parcelhus og har et helt almindeligt børneliv. Han har dog en dukke, Luske-Lise, der følger ham overalt, og som blander sig i hans liv og gør det hele lidt mere besværligt. Det er tit hende, der støber kuglerne, og Lasse-Leif, der må tage skraldet.

Jeg har forsøgt at gøre bøgerne sjove og at skrive dem i højde med min læser, og det har naturligvis hjulpet på min børneforståelse, at jeg pt. selv har en lille dreng på samme alder som Lasse-Leif ... ikke fordi Lasse-Leif og min egen Arn på nogen måde er ens, men fordi jeg dagligt bliver mindet om, hvordan verden bare ER en anden, når man oplever den fra 98 cm. Der er for eksempel masser af logik i hovedet på sådan en lille størrelse, den fungerer bare på en helt anden måde end hos voksne mennesker, fordi der er et meget mindre erfaringsgrundlag, den 3-åriges hjerne kan arbejde med.

Det har været en meget stor fornøjelse at skabe Lasse-Leif, og jeg synes også, at Annette Carlsens streg er den helt rigtige til formålet. Det er oven i købet hendes debut som børnebogstegner. Heldigvis ser det også ud til, at bogverdenen tager godt imod ham, så der bliver tale om en reel serie.

 

I serien er foreløbig udkommet:

Lasse-Leif og den sidste sut
Udkommet maj 2010, Alvilda. Illustration Annette Carlsen, redaktion Heidi Bruhn.

Det kan være skrækkelig svært at stoppe med sutten, når alle andre omkring én har en. Men HELDIGVIS står der et stort træ ovre i parken, hvor der gror sutter på, og så kan man jo bare drøne derover ... i hvert fald indtil Mor opdager det.

 

 

 

Hvem har pruttet i Lasse-Leifs bukser?
Udkommet maj 2010, Alvilda. Illustration Annette Carlsen, redaktion Heidi Bruhn.

Lasse-Leif har smidt bleen. Det går faktisk ret fint for ham på det område, men Luske-Lise har problemer med at styre tissetøjet, og da Lasse-Leif griner af hende, udtænker dukken en snedig hævn ...

 

 

 

 Lasse-Leif er alene hjemme
Udkommet februar 2011, Alvilda. Illustration Annette Carlsen, redaktion Heidi Bruhn.

Lasse-Leifs mor gider ikke have, at han og Luske-Lise leger vildt i stuen. De skal sidde helt stille og se en kedelig bamsefilm. Men da mor går ud med skraldet, låser de hende ude, og så kan de heldigvis lege lige hvad de vil. Bare ærgerligt, man så hurtigt kommer til at savne sådan en udelåst mor.

 

 

Lasse-Leif vil ikke tale menneskesprog
Udkommet februar 2011, Alvilda. Illustration Annette Carlsen, redaktion Heidi Bruhn.

Det er kedeligt at tale som de voksne. Lasse-Leif kalder i stedet sin mor for far, og han siger godnat, når han skal sige godmorgen. Han siger, det er Lasse-Leif-sprog, og at det vist nok skyldes en elefant med pletter, der bor inde i hans hoved. Til sidst får hans mor nok og tager ham med til ørelægen.