Abrasax / Mette Finderup

1 Libri di Luca er din debutroman. Den har været en dundrende succes med snak om udenlandssalg og salg af filmoption. Hvordan er status på alt det lige nu, marts 2008?

Jeg er selv ret overvældet af den modtagelse bogen har fået. Det er meget absurd at tænke på, at for 2 år siden var jeg på vej til at opgive den, og nu er den solgt til 16 lande, heriblandt eksotiske steder som Brasilien, Israel, Taiwan og Rusland.
Filmrettighederne blev solgt allerede inden bogen udkom, men på grund af den store interesse fra udlandet, vil Nordisk Film prøve at få nogle udenlandske selskaber med, og det kræver en engelsk oversættelse, som burde være klar engang til sommer.
Derudover er bogen tilgængelig som lydbog, hvilket også er en speciel oplevelse for mig, da jeg som barn holdt meget af lydbøger og netop bruger oplæsningens kraft som en af grundstenene i bogen.

2 Hvordan er din proces? Hvor meget af romanen ligger klar på forhånd, og hvor meget dukker op undervejs? Hvad var den største ‘foræring’, der kom af sig selv, mens du skrev?

Det er måske så meget at kalde det for en proces, når jeg kun har skrevet én bog, men jeg mener at have fundet en arbejdsform som passer mig. Inden jeg begynder at skrive, skal jeg have historien på plads. Ikke alle detaljer, men jeg skal have et ret klart billede af personerne, forløbet og slutningen. Ofte har jeg også nogle meget specifikke scener i hovedet som jeg ved skal med. Undervejs kan det godt være at der kommer nogle ”svinkeærinder”, men overordnet holder jeg mig til oplægget. Derudover skriver jeg meget om. Libri di Luca blev skrevet om 5-6 gange, den første omskrivning var den mest barske, der overlevede kun godt 10 sider. En af mine venner citerede: ”Man skriver ikke en roman, man omskriver den”, og det tror jeg gælder for mig.
Min største foræring i Libri di Luca, som nærmest skrev sig selv, var scenen i kapitel 3 på værtshuset Det Rene Glas – den holder jeg stadig meget af.

3 Hvis vi nu går ind i handlingen i din bog, har jeg et par spørgsmål: Hvorfor er netop Danmark så mægtigt et land med så magtfulde letorer i denne sammenhæng?

Helt ”egoistisk” er det fordi jeg ikke ville være i stand til at skrive en historie som udelukkende foregik i udlandet. Men jeg kan også godt lide den tanke at bag den tilsyneladende beskedne facade og måske lidt trivielle hverdag, foregår der noget helt eventyrligt. Det egner Danmark sig jo glimrende til at illustrere.

4 Og hvorfor forsøger det fremmede selskab at brænde boghandelen af?

På det tidspunkt attentatet sker, kender Bibliofilselskabet stadig ikke til eksistensen af det fremmede selskab, som dermed udnytter chancen til at skabe splid mellem de to fraktioner, så Bibliofilselskabet ikke bliver for magtfuldt. Og det er også tæt på at lykkedes, var det ikke for Jon og Katherina’s undersøgelser.

5 Er der flere bøger i dig med hovedpersonen fra ‘Libri di Luca’? Ligesom Dan Brown genbruger sin? Og hvis, kommer han til at udvikle sig, eller er han en klassisk statisk seriefigur?

Nej, jeg har ikke planer om at følge Libri di Luca op med en toer, og skulle det være, tror jeg også hellere at jeg ville bruge andre hovedpersoner, for at belyse andre sider af evnerne.

6 Du har flere steder fået din roman sammenlignet med Dan Browns. Hvad synes du selv er de største ligheder og forskelle?

Jeg har det faktisk lidt svært med den sammenligning, måske fordi at dengang jeg startede med at skrive historien, anede jeg ikke hvem Dan Brown var, eller hvad han havde skrevet, og det var der vist heller ikke mange andre som gjorde. Men jeg kan sagtens se at Libri di Luca har fællestræk med spændingsromaner hvori der indgår hemmelige selskaber og en skjult, ældgammel viden, som ikke må komme frem i offentligheden. Jeg håber så, at jeg adskiller mig ved idéen, miljøet og et vist overnaturligt strejf.

7 Hvad så nu og på sigt? Har du sagt dit datamatikerjob op med planer om at blive fuldtidsforfatter? Hvad har du i støbeskeen nu?

Lige nu skriver jeg på en krimi. Det bliver en lidt mere konventionel historie (måske), men (forhåbentlig) med en anderledes vinkel end de krimier der huserer i dag. Jeg startede faktisk for 2 år siden, men har holdt nogle lange pauser under redigeringen af Libri di Luca, og det ”postyr” den gav.
Heldigvis har jeg kunnet lave en aftale med min arbejdsplads, som betyder at jeg kan holde 2 dage fri om ugen, så jeg har bedre tid til at skrive. Det fungerer rigtig godt.

8 Hvorfor tror du, at bøger med et overnaturligt skær, der handler om bøger, tiltrækker os på den helt særlige måde, de gør (der er jo f.eks. også både Rosens Navn, Den uendelige historie og Shadow of the Wind på bestsellerlisterne)?

Jeg tror det er fordi de bøger ikke kan undgå at ramme deres publikum. Vi sidder jo med bogen i hånden, og alene dét fortæller at vi kan lide at læse, og sikkert også har et specielt (og godt) forhold til bøger. Når historien så bekræfter os i at det er dejligt at læse, at bøger er fantastiske og kan noget som intet andet medie kan, så er det svært ikke at blive charmeret. Sådan har jeg det når jeg læser den slags historier, og de bedste giver mig lyst til at læse flere bøger, helst med det samme.

9 Hvad har været de største positive og negative oplevelser med mødet med den danske bogverden?

Den mest negative oplevelse jeg har haft var ventetiden mellem jeg sendte manuskriptet af sted, til forlagene gav svar. Afslag var bare et ”Nej tak”, ikke ”Nej tak, fordi ...”. Jeg syntes forlagene var arrogante og fuldstændigt ligeglade med hvor meget tid og arbejde der lå bag sådan et manuskript.
Den mest positive oplevelse var endelig at få ”hul igennem” og opdage, at de fæle redaktører, rent faktisk var utrolig flinke mennesker, der brændte for det de lavede, og ville gøre alt for at hjælpe.

10 Og til sidst det spørgsmål alle får: Hvilke tre bøger ville du ønske, det var dig selv, der havde skrevet og hvorfor?

Harry Potter, ikke på grund af opfindsomheden eller salgstallene, men fordi det må være fantastisk at vide, at man har vundet nye læsere i en alder, hvor de fleste ikke gider læse længere.
Genspejlet (eller hvilken som helst anden Svend Åge Madsen), fordi han altid har en virkelig interessant grundidé, men altid får listet en kærlighedshistorie ind, så det ikke bliver alt for teknokratisk. Det er meget sympatisk.
Neuromancer (William Gibson), helt ufattelig visionær roman, som har påvirket den måde vi bruger computere og Internettet på – Cyberspace – det er ham…