For det første er det helt sikkert ren og skær hjemstavnsromantik. Det sted man kommer fra, bliver vel meget naturligt i ens hjerte og ens erindring som en tilstand for altid. Jeg længes efter Bornholm, og jeg tror, jeg har en mere stoflig og sanselig fornemmelse af Bornholm end af noget som helst andet sted i verden. Jeg har jo gået rundt og mærket og kigget og lyttet og snuset til enebærbuskene, sandet, klipperne og havet som barn. Og det blev en meget stor hjælp, da jeg skulle skrive trilogien om Den hemmelige by. Egentlig ville jeg jo have skabt et nyt univers fra grunden, som man gør i fantasy, men Bornholm blev bare ved med at tegne sig, og ja, så dukkede de underjordiske jo også op. Så Bornholm blev det.

2 Hvad får du ud af at skrive specielt til børn?

Det er det mest givende og inspirerende, jeg kan forestille mig. På alle måder. Deres umiddelbarhed som læsere elsker jeg.

3 Bliver du aldrig bims og en lille smule skitzo af at bruge så meget tid i en tøseverden?

Lidt bims bliver jeg altid. Men jeg bor jo alene med tre piger på så forskellige aldre som 8, 15 og 19 år. Der har været ret meget tøseverden i mit liv i mange år efterhånden, så jeg er vist faldet i den store gryde, hvad det angår. På den anden side elsker jeg faktisk også at skrive med en drenge-jeg-fortæller, som jeg gør i et nyt projekt, jeg er i gang med. Jeg tror det handler meget om indlevelse for mit vedkommende. Min regel nummer ét når jeg skriver er, at jeg skal føle, at indlevelsen er der 100%, ellers er historien og karaktererne eller universet ikke godt nok.

4 Hvilken aldersgruppe/type børn ville du have sværest ved at skrive til?

Jeg har endnu ikke skrevet en ungdomsroman, så jeg kan ikke sige det 100 %. Men jeg har på fornemmelsen, at det ville være en hård omgang, fordi jeg bruger utroligt meget personligt stof, når jeg skriver. Og jeg havde en hård ungdom. Jeg tænker dog meget på at realisere en ide jeg går rundt med. Og så vil det jo vise sig …

5 I hvor høj grad bruger du egne barndomsminder, når du skriver?

Som sagt bruger jeg det rigtig meget. For mig er det en stor del af råstoffet og inspirationen. Mange komiske og sørgelige situationer i både Pony & Co. og Den hemmelige by trilogien har en eller anden tråd til min egne oplevelser eller mine egne drømme. Transformeret i en eller anden grad, selvfølgelig. I Willi bøgerne, som handler meget om et barns dagligdag i børnehaven, bruger jeg også løs af de ting, jeg har oplevet med mine piger.

6 Hvilken fælde synes du, du skal passe mest på, når du skriver til børn?

Jeg skriver serier. Og som serieforfatter kan man nemt blive fanget i en fælde. Med konstante deadlines på manuskripter, der skal ud til sælgerne og boghandlerne i de såkaldte ”salgsrejser”. På fastlagte tidspunkter. Man skal holde hovedet koldt i sådan en situation – og ikke mindst hjertet varmt. Det er altafgørende at føle, at det stof man sidder med er unikt og kreativt, skrevet med hjertet, og ikke et resultat af, at man efter de to første bind er blevet reduceret til en slags skriverkarl, der bare skal producere. Når det er sagt, skal det også siges, at det at skrive serier også rummer rigtig mange gode muligheder omkring opbygning og udvikling af karakterer osv. Den dobbelthed regner jeg med at tale en del om på mit foredrag på Vallekildes kursus i børnelitteratur til sommer.

7 Hvordan vil du karakterisere børnebogsmarkedet i Danmark lige nu? Synes du, det har ændret sig de seneste år? Hvis, hvordan?

Jeg synes det ser ud til at være under forvandling og ret heftig udvikling. Børnebøgerne er blevet mere synlige alle vegne. Og omkring børnebøgerne er opstået mægtige flerdimensionelle universer på nettet og i diverse spil og film. Det er som en kæmpe maskine, der er ved at komme i omdrejninger. Håber det på længere sigt er en god udvikling, som husker at rumme både de smalle, skæve, nytænkende børnebøger og kvaliteten i den bredere underholdning.

8 Rigtig mange af dine bøger handler om heste ... hvad er det lige med piger og heste? Hvad er det for et bånd mellem dem, der er så unikt?

Det er nok lige præcis det faktum at det er svært at sætte fingeren på, der gør det så specielt og magisk. Det er store ting, en hest kan betyde i en piges liv … ikke mindst i de år, hvor man er i krydsfeltet mellem at være barn og teenager. Er det noget med en form for tryghed? Helt sikkert. En hest svigter dig ikke, du kan have en utrolig stærk nærhed med en hest og fortælle den alle dine hemmeligheder. Jeg oplevede det selv som en ventil i forhold til mine forældres skilsmisse, da jeg var 11 år, min måde at modstå et kæmpe følelsesmæssigt tryk på. Et tryk som jeg tror mange piger i den alder kan føle, uanset om forældrene skal skilles eller ej. Er det noget med, at man kan føle sig uendelig vild og stærk og modig og urørlig, når man galopperer af sted ud over stepperne? Helt sikkert. Er det noget med fællesskabet – at man kan dele sin lidenskab og fantatsiske oplevelser med andre. Helt sikkert. Er det noget med en ”fortsættelse” af My little lyserøde Pony? Helt sikkert IKKE. Der findes nemlig ikke noget mere beskidt og hårdt og mindre lyserødt end at ride. Man kommer hjem med forfrosne tæer, snot under næsen, vabler på fingrene og møg under støvlerne. Så My little Pony tæller ikke med. Det gør det beskidte til gengæld nok. Det er en blanding af at have lov til at være beskidt, modig, vild og tryg og hemmelig og for det meste have det fantastisk sjovt med det hele. Det er store følelser også. Det er store ting.

9 Hvad er de største forskelle på de hestebøger, du skriver, og så de hestebøger med Britta og Silver og hvad de nu hed, som vores årgang læste, da vi var børn?

Nu har jeg jo selv læst flere meter Britta og Silver bøger og Gitte bøgerne og den sort hingst osv. Og ja, jeg synes der er en forskel. Pony & Co. er fortalt ved hjælp af en jeg-fortæller. Og med en jeg-fortæller ville jeg aldrig slippe af sted med kun at have ridekonkurrence- handling eller stalden-brænder-handling. Pony er en nuanceret pige fra dagens DK, som også lever et liv i øvrigt, med forelskelser, med kontraster, med en far, der ikke har så mange penge, en irriterende lillebror, en fraværende mor, tanker om dit og dat, humor, sorg og et par ret specielle veninder – og en kæreste, som spiller fodbold og kommer og går, og som af samme grund også fylder rigtig meget af rummet. Jo, jeg synes de adskiller sig meget.

10. Hvilke tre bøger ville du ønske, du havde skrevet - og hvorfor?

Mumitroldene af Tove Jansson, stort set alle Astrid Llindgrens bøger og Karen Blixens Vintereventyr. For Humoren, sproget, underfundigheden, indlevelsen, det eventyrlige, smerten, kærligheden og alt det andet skønne, man kan sige om disse bøger.