At læse 3000 sider ... om måneden!
Janus Andersen er lige så stille ved at blive en instutution i anmelderi af dansk børnelitteratur. I hvert fald når det gælder den del af literaturen, flere andre anmeldere i nogle år ikke helt har betragtet som 'rigtig litteratur', nemlig scifi, horror og fantasy. Janus er i mine øjne en af de bedste anmeldere, vi har, fordi han tydeligvis elsker bøger – og den type bøger, han anmelder – og fordi han kender sine genres præmisser og respekterer dem og dermed også imødekommer nogle af de forventninger, fans af disse genrer har. Selv om han er vokzzzen og alvorlig og alt det der. Jeg gav ham 10 spørgsmål om at sidde 'på den anden side' af bogen.
Janus anmelder på nettet for fortaellingen.dk. Se også Den elektriske kanin.
1 Hvilke tre gode råd ville du give en ny anmelder?
Skriv, skriv og skriv!
Min egen erfaring (som ikke bliver andet end understreget, når jeg kigger på tidlige forsøg) er, at det kun kan blive bedre.
Jeg må hellere starte med at sige, at jeg betragter mig selv som en glad amatør; jeg får ikke penge for det, så jeg kan dårlig kalde mig professionelt, men jeg nyder det i høj grad. Man kan sige, at der findes et spektrum – fra de mere akademiske anmeldere til de rent meningsudgydende, som blot vil sige, at denne bog er god/dårlig. Hver type har sine faldgruber – men lettest er det nok generelt, hvis man har let til at mene noget. Hvilket jeg sjovt nok ikke har – anmelderiet er derfor for mig lige så meget en øvelse i at finde ud af, hvorfor jeg kunne lide eller ikke lide bogen.
Netop det synes jeg, at man som ny anmelder bør være bevidst om – for det giver et ændret syn på det at læse historier. I al fald for mig har det givet en øget afstand mellem mig og historien, fordi jeg er mere opmærksom på, hvordan jeg opfatter bogen. Til gengæld bliver man så også så meget desto mere ramt af det, når det lykkes en forfatter at få én til helt at glemme den afstand.
2 Kan du anmelde alle genrer, eller er der nogen, du helt skal holde dig fra?
Det er altid spændende at begive sig uden for sin comfort zone, men jeg har det nu bedst med at anmelde ting, hvor jeg har læst inden for genren, så jeg har noget at perspektivere med. Så jeg afholder mig gerne fra at sige noget om ting, som jeg ingen forstand har på – jeg kaster mig ikke over kærlighedsromaner, digte, Litteratur med stort L eller lignende. Med mindre naturligvis det kommer i en form, der tiltaler mig.
For det kommer masser af Litteratur i de fantastiske genrer, men jeg anmelder det kun som netop den genre, det nu er. ”Høj litteratur” er (hvor meget folk gerne vil benægte det) en genre med sine helt egne læserforventninger, kunstgreb, sprogbrug og så videre, men det er ikke noget, jeg har baggrunden til at give mig i kast med. Du ser mig med andre ord ikke kaste mig ud i en lang enetale om Haruki Murakamis brug af litterære virkemidler, mens jeg gerne vil fortælle, hvilken blændende historie han har skrevet i f.eks. ”Kafka på stranden”.
3 I hvor høj grad bør man anmelde til målgruppen i forhold at anmelde ud fra ens egen smag?
Nu er jeg personligt meget positivt indstillet og vil egentlig helst sige noget godt om de bøger, jeg læser (og så har jeg en tendens til at udvælge bøger, som jeg godt kan lide). Men det kommer meget an på bogen, synes jeg – de voksenbøger, jeg læser, anser jeg for rettet mod mig, jeg er en del af målgruppen. Ergo er det vel min egen smag, der tæller – men nu vil lige så gerne formidle som anmelde, så når jeg støder på en bog, som bare ikke passer på mig, vil jeg gerne forsøge at finde ud af, hvem den er til. Det er sjældent, at jeg kommer til at læse bøger, hvor jeg ikke kan se noget godt i dem overhovedet (det hænder dog).
Gennem min kone, som kører www.fortaellingen.dk, er jeg kommet til at læse en del børnelitteratur over de sidste år, og der er jeg nok mere tilbøjelig til at skæve til målgruppen. For der er masser af børnebøger, der sagtens kan læses af voksne, uden man tænker nærmere over det – men der er selvfølgelig også dem, hvor den større erfaring som læser kommer i vejen. Det er svært, men der må man forsøge at sætte sig ind i, hvordan en yngre læser vil opleve bogen.
4 Hvor meget kontakt har du med de forfattere, du anmelder? Har du fået du takke- og trusselsmails bagefter?
Det er ikke specielt megen kontakt, der har været – nogle enkelte har jeg mailet med efterfølgende.
En enkelt gang fik jeg en mail fra en forfatter, hvis (for at sige det mildt) højreorienterede sf-roman jeg havde anmeldt (og den var en af de få bøger, hvor jeg intet positivt kunne finde, og målgruppen ikke var en, hvis sted jeg havde lyst til at sætte mig i). Det var en længere smøre om, at bogen blot var en del af hans større projekt (at befri verden for den muslimske ondskab), og jeg var blot en sølle akademikersøn, der intet vidste om, hvordan verden så ud i virkeligheden. Den undlod jeg stille og roligt at svare på.
Ang. kontakt med forfattere overrasker det mig tit, hvor få der egentlig er på nettet. Som forfatter må det da være ens mål at få formidlet sine værker til læserne, og så må man opholde sig, hvor læserne er. Jeg læser anmeldelser i aviserne, men det meste af min inspiration til læsning finder jeg på nettet. Og med blog-formatet er det blevet så enkelt – glem fordommene om ”blogs er dagbøger på nettet”! For det første gør en blog kontakten mellem forfatter og læser lettere, og den gør det så ufatteligt enkelt for læseren at følge med i, hvad der er af nyheder fra forfatteren. Jeg følger med i hundredvis af blogs og lignende via RSS-feeds, og lige så snart jeg støder på en interessant forfatter, ryger han/hun med i puljen. Det er så enkelt for mig, både som læser og formidler.
Undskyld, det var et sidespring, men også et af mine faste irritationsmomenter.
5 Har du en drøm om selv at skrive, eller holder du dig til anmelderiet?
Det kunne være interessant at se en opgørelse over, hvor mange læsere der også drømmer om at skrive. Jeg har en mistanke om, at man ville finde en statistisk signifikant del, der er vokset op med fantastisk litteratur. Og ja, jeg har også en gammel mappe med forsøg udi i skrivekunsten. Den har det bedst i en gammel kiste i et sjældent brugt rum, dækket under en stabel bøger.
Jeg tror, det er lidt ødelæggende at læse med anmelderiet for øje, fordi man (jeg) hovedsageligt kommer til at tænke de fejl, man ikke bør begå. Det gør det helt uoverskueligt at komme i gang med selv at skrive. Læsning giver faktisk anledning til et fortløbende mindreværdskompleks.
6 Hvordan synes du strømningerne ser ud for dansk fantastisk litteratur lige nu (med 'fantastisk' mener jeg fantasy, scifi og horror over én kam)?
Hvis vi kigger på børnelitteraturen, er der selvfølgelig en meget tydeligvis tilstedeværelse af fantasy. I en sådan grad, at det nok er ved at tage overhånd – det er ved at blive som krimier for voksne: det er jo det, man skal læse. Det betyder naturligvis også, at der kommer nogle mindre velskrevne værker på markedet. Men, hvad værre er, vi ser næsten ingen fantasy direkte henvendt til voksne. Der synes dog også at være en lille drejning på vej over mod horrorgenren, som også slår igennem i voksenlitteraturen.
Noget, det faktisk overraskede mig positivt sidste år, var, da jeg lavede en oversigt over science fiction skrevet af danske forfattere til Eurocon. Der var faktisk flere titler, end jeg havde forventet – og endda flere gode titler.
Man kan ligesom dele markedet op i to dele: det, som almindelige mennesker genkender som sf (robotter og rumskibe), og det, der bliver anmeldt som mainstreamlitteratur. Det sjove er, at langt de bedste titler befinder sig i den sidste kategori, hvilket vel bare er endnu et eksempel på den gamle ”sandhed”, at ”hvis det er godt, så kan det ikke være science fiction”. Science Fiction Cirklen sørger for til stadighed at udgive titler, der tydeligvis er sf, og samtidig præsenterer både kvalitet og nogle vigtige navne. Men man skal se ud over dagbladsanmeldelserne, hvis man skal have sit fix.
7 Er der nogle fælles børnesygdomme i fantasylitteraturen i Danmark, du ville ønske, vi ville udrydde?
Forældreløse børn og trilogier.
Jeg indrømmer blankt, at jeg mentalt træder et skridt tilbage, når jeg starter på en bog, og hovedpersonen er et barn, der har mistet sine forældre på en eller anden måde. Så ved man, at det ikke varer længe, før der er en Skæbne og nogle magiske kræfter. Det kan der selvfølgelig gøres en masse gode ting med, men vi har bare set det så tit, at det er trættende.
Det samme med trilogier – jeg synes, at jeg har læst alt for mange, hvor første bind er en god, gennemført historie, og mellembindet er en irriterende uforløst affære, der hovedsageligt skal stille brikkerne på plads til sidste bind.
Og så så jeg gerne flere ideer i historierne – for mange har en enkelt tråd, som de så løber efter, ét godt billede eller en god drejning. Kom med lidt flere overraskelser og skær gerne lidt ned på længden. Tykke bøger er helt i orden, men de kan også udvikle sig til noget af en ørkenvandring – en kort bog, der sprutter mere af energi, er langt at foretrække.
8 Hvor mange sider, får du pløjet igennem på en måneds tid?
Det svinger meget – både fordi læselysten kan skifte meget, fordi jeg læser både børne- og voksenbøger, og fordi visse bøger ganske enkelt tager længere tid at læse. Og til tider har jeg perioder, hvor jeg mest læser tegneserier.
Som regel læser jeg nok tre-fire bøger om ugen – det er dog ikke alt, der bliver anmeldt. Nogle gange skal det også bare være for hyggens skyld, og så har jeg for vane at læse rigtig (rigtig) dårlige horrorromaner, når jeg lige er blevet færdig med noget rigtig (rigtig) godt, sådan for at tømme hjernen. De ryger hurtigt igennem og bliver lige så hurtigt glemt. Tilsammen ryger det vel op på omkring de 3000 sider om måneden.
9 Hvem i den fantastiske genre skal vi holde øje med i DK? Har du et bud på, hvem der er mulige morgendagens stjerner? (og en begrundelse?)
Personligt kan jeg ikke forstå, at Christian Haun ikke er brudt igennem endnu. Han har skrevet flere bøger, som med masser af energi både ud- og benytter genre-konventionerne på hovedet – og med en stil, der burde tiltale det bredere publikum. Men nogle gange ved folk ikke, hvad der er godt for dem.
Af forfattere med en enkelt bog bag sig vil jeg nok især fremhæve Alex Uth – ”Marskens hemmelighed” var et brag af en debut, der blandede folkesagn og mere almindelig fortællekunst, uden det blev akavet. Jeg håber ikke, at hun gør den til en serie, men i stedet går videre til at skrive noget andet, der er lige så godt.
Inden for horrorgenren vil jeg også lige pege på Teddy Vork, der har udgivet novellesamlingen ”Hvor skyggen falder”. Han skriver utroligt stilrent og kan godt drive det vidt.
10 Og til sidst spørgsmålet, I alle får: Hvilke tre bøger ville du ønske, at du selv havde skrevet – og hvorfor?
Nu vil jeg undlade at sige Harry Potter for pengene og Bibelen for prestigen og i stedet forsøge at finde et par titler, der har betydet noget for mig som læser. Selv om det er svært at koge det ned til tre stykker.
1 – Grete Roulunds ”Setans porte”. Fordi den ikke alene er Roulunds bedste bog, men i mine øjne også den bedste danske horror/science fiction-roman. Ja, den er nok den bedste danske roman, jeg har læst. Hun kunne både skrive stemninger, interessante personer og fylde ideer på sine bøger, og det fungerer alt sammen i ”Setans porte”. Roulund blev desværre aldrig rigtig opdaget af den brede offentlighed, selv om hun fik blændende anmeldelser – dertil var hendes bøger nok for specielle og udanske.
2 – Steven Hall: Råchokteksterne. For nu at nævne noget nyere, som stasig rumsterer i hovedet på mig. Hall gør så meget rigtigt i hans debutroman – han skriver godt, og det lykkes ham at opbygge et underliggende system for sin verden, der virker logisk sammenhængende og samtidig kan udbygges efter forfatteren og læserens fantasi.
3 – en eller anden novellesamling af Harlan Ellison, måske Shatterday. Det var under læsning af Ellisons værker, at det gik op for mig, hvor meget stil kunne betyde for en historie – jeg var vant til at læse noveller (jeg har altid godt kunnet lidt noveller) hovedsageligt for plottets skyld, men Ellison leverede nogle fortællinger, der var helt anderledes og struktureret på nye måder. Jeg bryder mig måske ikke så meget om den personkult, der er omkring manden, men han kan så afgjort skrive (om end han ikke producerer så meget for tiden, for at sige det mildt).
…men listen kunne jo fortsætte i det uendelige.