Abrasax / Mette Finderup

Jeg havde mødt Lotte Lykke Simonsen et par gange tll forlagsbegivenheder, men i virkeligheden var det fordi, vi hentede yngel i samme vuggestue på samme tid, at vi kom til at tale bøger sammen. Lotte er ledende børnebibliotekar på Gentoftes Hovedbibliotek og derudover konsulent for Gyldendals børneafdelling. Jeg har stillet 10 spørgsmål tiil bibliotekar-delen af hende, som om nogen må vide, hvad det egentlig er, ungerne slæber med hjem i rygsækken.

1 Hvad er de store udlånssællerter på pige- og drenge-udlån lige nu?

Hos pigerne er det ”chick lit” bøger i mange forskellige udgaver. Serier som ”Fyre og Flammer af Cathy Hopkins tager ikke meget plads op på hylden, for de er hele tiden lånt ud. Hestebøger er også meget populære – der er det forfatteren Kirsten Sonne Harild der indtager førstepladsen lige nu! Drengene er lidt sværere at placere – fantasy genren er stadig populær, men også spændings og krimigenren går fint hos den målgruppe. Og så er Kaptajn Underhyler serien stadig et hit – den er plat og sjov – og der findes desværre ikke så meget andet i den genre.

2 Hvad går jeres lånere efter rent visuelt? Pæn grafik?, illustrative tegninger? Tykke/tynde? serier?

En fængende forside og en god bagsidetekst er alfa omega for en bogs fremtid. En bog får ikke mange chancer - forsiden skal helst fænge med det samme og formidle bogens emne på en spændende måde. Der er alt for mange forsider der er illustreret så de helt sikkert vil fange det voksne øje, men hvor børnene derimod ofte vil synes de er alt for kedelige og pæne. En fotocollage fænger fint, men det gør at bogens holdbarhed er begrænset, fordi collagen hurtigt kan virke forældet.

3 Er det en myte, eller er der tendens til, at drenge ikke gider læse bøger, hvor piger er hovedpersoner?

Det ved jeg ikke rigtig. Der er drenge, der siger nej til bøger, hvor hovedpersonen er en pige, fordi de tror, at bogen er alt for piget – ofte også fordi omslaget er gjort lidt ”pige-agtigt”. Men andre gange, tror ikke det betyder så meget. I fantasy genren, har det vist ikke den store betydning – både ”Skyggernes kniv” af Pullman og” Alana” serien af Pierce, som har en pige som hovedperson, har rigtig mange drenge læsere.  Men der er mange forfattere – specielt i krimi genren, der har både en pige og en dreng som hovedperson, for at fange begge køn.

4 Kan du sætte ord på om/hvordan bibliotekernes børnebogssamlinger- og udlån har ændret sig de seneste 5-10 år?

Jeg vil starte med at slå en meget vigtig ting fast – vi har stadig rigtig mange bøger på børnebibliotekerne. Den vigtigste forskel på børnebibliotekerne i dag og for 5 år siden, er nok at de bøger der står fremme til vores lånere, det er de bøger som har ”et liv”. De bøger der er interesse for og som bliver lånt ud. De fleste biblioteker har i dag kasseret eller flyttet rigtig mange bøger til depoter eller kældre. Der har mange steder været ramaskrig. Men alle kan tage det hele roligt. Udlånstallene siger støt og roligt og vi kan altid skaffe en adspurgt bog til låneren – så der er ingen grund til panik over de ”bogløse biblioteker”.

5 Mener du, bibliotekerne skal følge børnenes læselyst eller har du en pædagogisk rolle i at få dem til at læse 'rigtige' litterære børnebøger? 

Det vigtigste er og bliver læselysten, for hvis den er der, så kan det andet komme som en bonus. Det gælder om at få tændt interessen for bøgernes verden, og så er det ligegyldigt om der sker via et Anders And blad, tøse-trivi eller i en ”De fem bog.  Og så kan de ”rigtige litterære” bøger komme hen af vejen  – og det gør de jo helt naturligt – heldigvis!

6 Er der nogen genrer, som forlagene lige nu spytter for mange af slagsen ud af?

Nej, det vil jeg sådan set ikke sige. Der er kommet rigtig mange fantasy romaner efter ”Harry Potter”, og nogle af dem er måske ikke den store læseoplevelse, men der lånere til dem!

7 Hvilke bøger ville du ønske dig, forlagene udgav flere af?

Helt klart sjove bøger – i alle afskygninger. Det er en mangelvare til både piger og drenge – både som højtlæsning og til selvlæsning.

8 Har du nogle gode tips I bruger til at 'sælge' andre slags bøger til børn og unge, der læser meget snævert?

Det bedste tip, er at være engageret og være ærlig. Når man står i formidlingssituationen med barnet/den unge, gælder det om at spore sig ind på interesser og smag. Og så skal der ellers bruges alle ens evner i formidling. Fortæl om bøgerne, forklar forsider (hvis de ikke lige fænger) og giv så barnet lidt ro med bøgerne, der er fundet frem. Og så skal der følges op igen. Og så lykkes det faktisk tit at give barnet/den unge nogle forskellige bøger med hjem. Og så har man verdens bedste job, når barnet ugen efter står der igen, og siger, ”Jeg vil gerne nr. to i den serie du gav mig sidst!”

9 Hvordan bruger de forskellige børnegrupper typisk biblioteket?

De mindste børn fra 0-6 kommer typisk med mor og far eller med vuggestuen/børnehaven – og så er der dømt leg og indsamling af gode pegebøger og billedbøger. – de tager desværre ikke så mange med, som de tidligere har gjort.
De 6-9-årige kommer også med deres forældre – og ikke så meget med deres fritidshjem, som vi kunne ønske!
De 9-13-årige kommer enten selv eller med en voksen. De er også på besøg med skolen, til biblioteksorienteringer eller på jagt efter bøger til opgaver.
De 13-18-årige ser vi desværre alt for lidt. De kommer, men mest når de skal bruge noget til en opgave eller når de skal have bøger, spil eller musik til ferier.

10 Og til det sidst det spørgsmål, alle får: Hvilke tre bøger, ville du ønske, du selv havde skrevet, og hvorfor?

Den stribede pyjamas af John Boyne, fordi det er en bog der rører sin læser så dybt at den bliver siddende for altid.
Emil fra Lønneberg bøgerne – fordi de bøger er skrevet i en helt speciel tone, der smyger sig omkring læseren og altid kan få en i godt humør, selv når de er lidt alvorlige.
Halfdans ABC – for det ville dejligt, at have skrevet en fantastisk klassiker, som bare bliver købt igen og igen!