"Vi kan jo ikke undværes"
En af de første gange, jeg hørte Lise Bidstrup omtalt, lød ordene: "Der var nogen, der sagde til hende, hun ikke kunne leve af at skrive bøger i Danmark, og det er hun i fuld gang med at modbevise. Hun er sådan en lille pittbull, der aldrig giver op."
Siden 2005 har Lise Bidstrup udgivet 29 (!) bøger, de fleste af dem børnebøger i den fantastiske genre. I dette interview er det dog helt andre ting, jeg spørger Lise om. Hun er nemlig også formand for Børne- og Ungdomsafdelingen i Dansk Forfatterforening. Det helt rigtige sted at placere en pittbull.
Meget typisk for Lise, kunne hun ikke nøjes med 10 spørgsmål, men fabrikerede selv det 11. Bemærk også, at bogstavet å ikke er med i hendes svar. Ikke fordi hun har noget mod å'er, men fordi å-tasten sad fast lige netop den dag ... muligvis af slid.
Se mere Lise Bidstrups egen hjemmeside www.lisebidstrup.dk eller klik her
--------------------------------------------
1 Hvorfor i alverden vælger en forfatter at bruge tid på at være formand for børnebogsforfatterne? Har du ikke travlt nok med at skrive dine egne bøger?
Jeg sagde ja til at være formand for BU-gruppen af flere grunde. Før det første synes jeg, det er vigtigt med et velfungerende forum, hvor forfatterne kan dele interesse, erfaringer og problemer. Som forfatter står man på en skrøbelig platform i forhold til de institutioner, man arbejder sammen med (forlag, boghandlere, biblioteker), og det er enormt tilfredsstillende at være med til at gøre denne platform mere "tsumani-sikker" gennem arbejdet i foreningen. Derudover holder jeg meget af det sociale aspekt i foreningen, hvilket jeg som formand også bruger mange kræfter på at styrke. En forfatter eller illustrator kan godt sidde lidt i sin egen "arbejdsklokke" og foreningen er et fantastisk sted at åbne lidt op, fordi alle andre nørder med det samme som én selv.
2 Hvad bruger du primært din forfatterforeningstid på? Hvad er dine opgaver?
Jeg bruger meget tid på at gå til møder. Både i foreningen, men også med andre som er interessante for os at samarbejde med. I det sidste stykke tid har jeg brugt en del tid i styregruppen af København Læser, som er alle tiders mulighed for DFF for at markere os inden for litteraturens verden. Jeg bruger naturligvis også en del tid på mailen med at svare på medlemsspørgsmål og andet godt.
3 Hvad har du opnået indtil nu, du er mest stolt af?
At få vedtægterne til kulturministeriets forfatter/illustratorpris ændret var fedt, fordi ministeriet er tungt at danse med, og fordi det var resultatet af et godt samarbejde mellem flere interessentgrupper. At flere og flere deltager i vores fester og arrangementer er også en succes, jeg er stolt af.
Men det fedeste er, når medlemmerne giver udtryk for deres tilfredshed, for så gør jeg noget rigtigt, som de også synes, de har gavn af, og det er det vigtigste.
4 Og hvad skal du få igennem, der får dig til at råbe HURRAAA med begge arme i vejret?
Alt hvad der går i retning af et sikrere og mere stabilt økonomisk grundlag for forfattere og illustratorer, for det er uden sidestykke denne proffessions største problem, at mange skal lave krumspring og gå omveje for at få økonomien til at hænge sammen.
5 Hvilke typer problemer, oplever du, at danske børnebogsforfattere primært slås med?
De to store er kontraktproblemer, og problemer med at få sine bøger anmeldt.
6 For år siden var der meget snak om, at det at være børnebogsforfatter i Danmark ikke blev regnet for at være ’rigtig forfatter’. Har det ændret sig? Hvordan oplever du, at ’dansk kultur’ generelt ser på børnebøger i dag?
Det kommer selvfølgelig an på, hvem man spørger, men læsning som barn er jo en forudsætning for læsning som voksen, så vi kan jo ikke undværes. Desuden er der så mange dygtige børnebogsforfattere i Danmark, som også markerer sig i offentligheden.
7 Har forfatterforeningen en holdning til, at man som modtager af bibliotekspenge får 1,7 point som forfatter af voksenbøger, men 1 point, hvis man skriver børne-ungdomsbøger?
Præcis dette spørgsmål har selvfølgelig optaget mig en del, da det jo synes uretfærdigt mht nogle udgivelser. Problemet er jo systemet med at putte bøger i kasser. Mange af de bøger, der bliver solgt i DK som ungdomsbøger, er markedsført som voksenbøger i andre lange. Den forklaring på pointfordelingen, som jeg holder mest af, er, at det var for at udligne den skævhed det gav, at børne-/ungdomsbøger også blev udlånt fra skolebibliotekerne. Bibliotekspengene er et ømtåleligt emne, fordi det spiller forfattere ud mod hinanden.
8 Der er også en del snak om, at Kunstfonden, der deler knap 16 millioner ud til danske kunstnere i skrivestøtte om året ªi høj grad ignorerer børnebogsforfatterene. Er det rigtigt? Og hvis, hvad vil I gøre ved det?
I BU-styrelsen er vi i øjeblikket ved at indsamle talmateriale omkring denne påstand, og hvis den har noget på sig, hvilket det desværre tyder på, tager vi en eller anden form for aktion. Hvordan, har vi endnu ikke besluttet, men vi er opmærksomme på problemet.
9 Har du et bud på, hvor mange danske børne- ungdomsforfattere i Danmark, der kan leve af deres bøger?
Det ved jeg ikke. Jeg vil gætte på fem, hvis man udelukkende skal medregne de penge, som bøgerne i sig selv genererer. Heldigvis finder mange ud af at tilbyde foredrag, workshops og andet, så de ikke behøver at arbejde med ting, som er helt urelevante for deres virke.
10 Og til sidst det spørgsmål alle får: Hvilke tre bøger ville du ønske, du selv havde skrevet, og hvorfor?
Harry Potter (Rowling), for så skulle jeg ikke bekymre mig om rudekuverter.
Vindens Skygge (Zafon), for så skulle jeg ikke bekymre mig om dårlige anmeldelser.
Kaptajn Underhyler (Pilkey), for så kunne jeg skrive på mit cv, at jeg havde fået tusindvis af børn til at knække sig af grin.
11 Hvorfor nævner du ingen danske bøger i 10´eren?
Fordi det ville være upassende som formand. Bestemt ikke fordi der ikke er fantastiske bøger af danske forfattere.