Hvad så Bette-Orla? Er der en dag i morgen?
- interview med bibliotekskonsulent Lisbet Vestergaard
I Danmark har vi noget ganske særligt for børnebøger, nemlig Orla-prisen. Det er en pris, der uddeles på baggrund af danske børns stemmer. Der følger ingen penge med prisen, kun hæderen, et diplom og en egentlig ikke særlig pæn, håndstrikket dukke, der forestiller Ole Lund Kirkegaards romanskurk, Orla Frøsnapper. Alligevel er det en af de priser, danske børnebogsforfattere er allergladest for at få (jeg ved det, for jeg var selv så heldig at få en Orla for bind 3 i Emmyserien tidligere i år).
Nu lyder der imidlertid rygter om, at det muligvis er slut med Orla. Jeg spurgte Lisbet Vestergaard, om der var hold i rygterne og en håndfuld andre spørgsmål om den populære pris, og her kan du læse hendes svar.
Lisbet er en af dem, der kender Orla allerbedst. Hun er bibliotekskonsulent hos Bibliotek og Medier, som er en styrelse under kulturministeriet, der varetager det offentliges rolle i blandt meget, meget andet Orla-prisen, og Lisbet er med til de skæbnesvangre møder, der afgør Orlas fremtid.
1. Orlaprojektet bliver 6 år i år (efteråret 2010). Var der et succeskriterium, da prisen blev søsat? Hvordan er det gået med det?
Succeskriteriet var først og fremmest at skabe en masse synlighed omkring børnebøger og dermed fyre op under børns læselyst. Gerne med en årligt tilbagevendende prisuddeling, hvor man kommer bredt ud til børn i hele Danmark. Det succeskriterium er på mange måder blevet opfyldt via det gode samarbejde mellem DR, bibliotekerne, skolerne, forlagene, boghandlerne og andre aktører.
2 . Hvor stor betydning mener du, Orlaprisen har i den danske bogverden i dag, og hvad er dens rolle?
I Danmark er der en god tradition for at uddele priser til børnelitterære værker. For eksempel uddeler kulturministeren hvert år to priser. Det er typisk juryer bestående af voksne fagpersoner, der udvælger prismodtagerne. Orlaprisen skiller sig ud, fordi børnene har den sidste og afgørende stemme. Derfor har den en særlig plads i den danske bogverden i bred forstand. Jeg ved, at alle de forfattere, der modtager prisen er beærede. De er også glade for den strikkede Orladukke. Også selv om der ikke følger en fed check med med dukken.
3. Hvordan har Orlaprisen i dine øjne udviklet sig i løbet af årene?
For det første har vi kunnet se, at stemmetallet generelt er steget siden 2005. Et enkelt år gik det tilbage, men ellers er det gået fremad. I 2009 var der f.eks. 17.000 stemmer. I 2010 var tallet steget til 21.000. Det siger noget om, at flere børn kender til prisen. Jeg tror, det hænger sammen med, at børne- og skolebibliotekerne har gjort meget for at synliggøre prisen på nogle sjove og kreative måder. Men et stemmetal på 100.000 ville da være så fedt og kunne virkelig rykke.
For det andet har det vist sig, at Orlaprisen kan ramme børnene ved at komme ud på forskellige platforme. Lige fra web og tv til aktiviteter i de fysiske biblioteksrum. Betteorla-konkurrencen har motiveret en masse børn til selv at skrive historier. Det er blevet endnu mere tydeligt, at børns skrivelyst og læselyst er tæt forbundne størrelser.
4. Hvordan kan det være, at Orla-prisens kategorier ændrer sig så meget fra år til år? Hvad er den overordnede tanke bag valget af kategorierne?
Orlaprisen er et koncept eller en ramme med nogle faste, tilbagevendende elementer. Alle årene har der f.eks. være en pris til året bedste børnebog. Samtidig har prisen en vis fleksibilitet, som giver nogle gode muligheder for at sætte spot på aktuelle temaer, genrer eller målgrupper, f.eks. fantasy, fagbøger.
Det er samtidigt sket en udskiftning i kategorier for at underbygge en af Orlaprisens oprindelige tanker, nemlig at motivere drengene til at læse.
5. Juryen består af tre børn, der uden voksenindblanding får lov til at vælge en vinder. Hvad nu hvis de ikke selv lige er i målgruppen, og for eksempel hader heste. Har en hestebog i finalen så ikke tabt på forhånd? Er børn objektive nok?
Er voksne objektive nok? Det er det spørgsmål, der umiddelbart melder sig hos mig. Jeg synes som udgangspunkt, at børn er meget kompetente smagsdommere for nu at bruge et lidt stormombrust ord. De er gode til at lytte til hinandens betragtninger, tanker og argumenter. Også når det gælder bøger.
Orlaprisens fineste formål er at motivere børn til at læse. Midlet til det er en anderledes prisuddeling, hvor afgørelsen både afspejler resultatet af en afstemning og smag og behag blandt de afgørende børnejurymedlemmer.
Hvis man har lyst til at læse i dybden om fordele og ulemper ved forskellige nomineringsmodeller har forskeren Peter Kaspersen samlet en evaluering af Orlas tre første år i en rapport med titlen Tre læselystprojekter: http://www.bibliotekogmedier.dk/publikationer/boernekultur-laeselyst/
Mange af hans anbefalinger og forslag til forenklinger er blevet taget med i de sidste tre års prisuddelinger.
Jeg er for øvrigt meget enig i hans synspunkt: "Der er så uhøjtidelig en atmosfære omkring uddelingen, at det måske ikke er afgørende, om der er millimeterretfærdighed
6. I år (2010) år var det for eksempel slut med Orlaprisen til ungdomsbogen. Hvordan kan det være? Er ungdomsbogen ikke vigtig?
Ungdomsbogen er bestemt vigtig, men i 2010 år blev denne kategori skiftet ud med en fagbogskategori for at få flere drenge til at åbne bøgerne. Her kan fagbøgerne noget helt særligt. Samtidigt var det også et forsøg på at ramme målgruppen for de primære formidlingsmuligheder bedre. Ramasjang var stedet, hvor opmærksomheden om prisen i 2010 blev skabt. Her er målgruppen 3-10 år. Blandt andet derfor blev det ungdomsbogen, som blev byttet ud med fagbøger.
7. Orlaprisen er jo brugernes pris. Altså børnenes. Hvordan kan det så være at to af de seks finalister bliver udvalgt af voksne eksperter?
Voksenjuryen er sammensat af personer, der til dagligt arbejder med børnelitteratur. De har et stort overblik over, hvilke bøger, der fænger hos børn, hvad de spørger efter og hvad, der er et hit for tiden. Derfor bliver de inddraget i arbejdet med at udvælge to af finalisterne. Voksenjuryen er samtidigt med til at nominere bøger for at sikre variation i hver kategori. Om voksenjuryens valg efterfølgende når langt, er igen op til børnene, når de stemmer på deres favoritter.
8. Hvordan udvælger vokseneksperterne ‘deres’ to bøger i de forskellige kategorier? Er der nogle faste kriterier?
Voksenjuryen har valgt sine to bøger i hver kategori ud fra følgende:
At bogen er original, godt skrevet og tager børnene alvorligt. Det vejer derfor tungt, hvis bogen på kunstnerisk vis og med humor er i stand til at formidle og forløse alvorlige eller eksistentielle problemstillinger. Voksenjuryen har samtidig forsøgt at sikre den størst mulige bredde i genrevalg og stil i hver kategori. Voksenjuryen har valgt to af de seks titler i hver kategori til Orlaprisen.
9. Der lyder rygter om, at Orlaprisen ikke er sikker på at overleve? Hvordan kan det være? Hvad er din vurdering af prisens chancer?
Kulturministeriet er blevet pålagt en besparelse på 42 mio. kr. på bevillinger fra tips- og lottomidler. Der arbejdes for tiden med, hvordan denne besparelse skal eksekveres. Det har den konsekvens, at den procedure, der har været anvendt de seneste år omkring indstillinger til Tipsaktstykket er sat ud af kraft. Der er ikke taget beslutninger om besparelserne endnu, men der arbejdes altså på at opstille kriterier for, hvordan man kan gennemføre besparelsen. Det betyder formodentlig, at vi skal frem til foråret 2011, før vi ved, om Læselystprogrammet og dermed Orlaprisen er ramt. Konsekvensen af dette er, at der under alle omstændigheder ikke kan gennemføres en Orlapris-nominering og -uddeling før i i efteråret 2011. Lad os håbe, at Orla overlever.
10. Og til sidst spørgsmålet som alle får: Hvilke tre bøger, ville du ønske, du selv havde skrevet, og hvorfor?
Narnia-bøgerne fordi de skaber magi af en anden verden. Her mister man fodfæstet, dør næsten af sorg og mærker eventyret ud i alle kroppens celler. Når bøger sætter sig i kroppen på den måde, glemmer man dem aldrig.
Ægte brøker af Jesper Wung-Sung. Fordi sproget er råt, hårdt og ligepå. Jeg ryster stadig indvendigt over den barske og kolde fortælling.
Lykke Per af Henrik Pontoppidan. Den roman holder bare. Fra generation til generation. Jeg må give min farmor ret i hendes lidt højpandede udsagn: "Man er ikke et ordentligt menneske, hvis man ikke har læst Lykke Per". Hun døde i 1960erne, så måske ville hun sige noget andet i dag... Min pointe er, at bogen på en meget flot måde kæder et enkelt menneskes tanker, drifter og problemer sammen med en masse store omvæltninger i et samfund. De kommer til at spejle hinanden.