At stille sig forrest
Jesper Klit underviser i kommunikation og personligfremtræden, og det gør han rigtig godt. Jeg mødte ham i starten af det nyeste årtusinde, hvor han underviste på et kursus, der i den grad var med til at sparke mig ud over tryghedskanten og ind i forfatteriet. Jesper har også vejledt både Anders Fogh og Poul Nyrup om at se journalister og kameraer i øjnene. Og nu har han endelig udgivet en bog fyldt med en lang række af de tips og fif, han har skrabet sammen hen over årene. Den er både vedkommende, kompakt og inspirerende. Jeg stillede Jesper 10 spørgsmål om pludselig at sætte sin viden ned på skrift, og om hvad vi som forfattere kan gøre bedre.
Du kan læse mere om bogen Personlig Gennemslagskraft her
Og du kan besøge Jesper Klits egen hjemmeside her
1. Hvad er der lige med dig og Obama? Du er jo åbenlyst forelsket i manden
Obama er på mange måder enhver kommunikators våde drøm om et autentisk brand: Han er ny, han er uspoleret, han er frisk, han er attraktiv, han har en samlende vision og så har han ikke mindst en veludviklet forståelse for at de amerikanske – og globale – forbrugere ønsker et autentisk, politisk ”produkt”. Læg dertil mandens storyline – søn af en (enlig) hvid mor og en sort far, opvokset i beskedne kår og tyve års arbejde med sociale forhold i Chicago – en trackrecord, der emner af autensitet og vilje til reelt at ville gøre en forskel i verden. På den baggrund er det som kommunikationsrådgiver og mediemenneske svært ikke at være fascineret af Obama. Når vi taler personlig gennemslagskraft har han hele pakken: Hans kommunikation er konsekvent involverende, han er autentisk, retorisk er han i særklasse og endelig har han kultiveret en personlig gennemslagskraft, der er så stærk at vi skal tilbage til John F. Kennedy, Ronald Reagan og Bill Clinton for at finde noget der bare matcher. Så ja: Jeg er afgjort kandidat til mandens fanklub…
2. Du har arbejdet med kommunikationscoaching, før coaching blev et normalbegreb. Hvorfor er det lige nu, du har fået lyst til at lave denne fagbog?
Jeg har skrevet bogen, fordi jeg længe har haft lyst til at samle og yderligere konceptualisere den viden, indsigter og værktøjer, jeg i det daglige anvender i mine kommunikationsworkshops. Det har været en særdeles lærerig proces, som jeg har nydt i fulde drag.
3. Hvad var det sværeste ved at få så stor og bred en viden ned i fast form?
Det sværeste har været at få et flow i bogen, der gør at den er underholdende at læse. Jeg er selv en ”sucker” efter velskrevne fagbøger, hvor forfatteren evner at formidle det fagligt relevante på en underholdende måde.
4. Er dette The-One-And-Only-Jesper-Klit-bog om personlig gennemslagskraft, eller har du mere i ærmet til en to’er?
Lige nu har jeg ingen planer om en to´er. Men det kan ændre sig i takt med at jeg oplever og udvikler historier, modeller og indsigter, som jeg mener, det er værd at ulejlige andre med
5. Hvor bevidst har du været om at lade dine egne råd gennemsive tekstens form og indhold?
Jeg har helt bevidst bestræbt mig på at skrive en bog, der tager afsæt i mine egne erfaringer og historier. Det er den måde, jeg rådgiver og underviser på. Og det er også den måde, jeg skriver på.
6. Forfatterens arbejdsbetingelser er jo ofte indadvendt og koncentreret i modsætning til at være udadvendt og smilende konsulent. Hvordan mærkede du denne forskel, da du pludselig selv skulle til at skrive så stor en tekstmængde?
Den vekselvirkning, der er mellem at være på som konsulent og have mulighed for at fordybe sig som forfatter tiltaler mig meget. Jeg har nydt processen med at skrive denne bog intenst. For mig er vekselvirkningen mellem at rådgive/undervise og skrive perfekt og jeg ville nødigt undvære en af delene, fordi det ene for mig er en forudsætning for det andet.
7. Jeg kender mange forfattere, der har det hårdt med skiftet mellem at skrive og derefter skulle promovere deres bog. Både fordi de jo oftest søger forfatteriet, fordi de har det godt hjemme i skrivehulen, men også fordi de allerede er videre med noget nyt, og har tankerne på et nyt projekt, når bogen bliver udgivet. Hvad kan de gøre for at klare promoveringen godt og have det godt imens?
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad andre forfattere skal gøre for at promovere deres bog. Men personligt har jeg forsøgt at gribe lanceringen af min nye bog ligeså seriøst an som det at skrive den. Jeg har lagt mange kræfter i at skrive bogen. Og jeg lægger tilsvarende kræfter i at promovere den professionelt. Og det har givet pote i form af en hel del omtale. På den anden side: Jeg er kommunikationsrådgiver. Så hvis ikke jeg kunne finde ud af at promovere min egen bog, så ville jeg have et problem…
8. Jeg vil meget gerne bede om tre råd til den formidler der (som jeg og mine ofte gør) står over for 50 børn i 10-13-årsklassen. Deres lærer har bestil foredraget. ca. 3 af dem er hardcore fans. Max 10 af dem har kendskab til noget af det, vi som gæst har skrevet. En god håndfuld har en anden smag. Ca. 25 af dem kan ikke eller gider ikke læse bøger. Børn ER bare sværere end et voksent publikum.
Jeg vil ikke fornærme nogens intelligens ved at forsøge at besvare dette spørgsmål. For jeg aner det ikke…
9. Hvad er i dine øjne forfatterens fordele og svagheder i den måde, kommunikationskravene udvikler sig i vores samfund?
Fordelene er, at forfatterne per definition fortæller historier og at gode historiefortællere bevæger og motiverer os, hvilke alt andet lige burde betyde at forfattere generelt er i høj kurs. Udfordringerne er, at vi lever i en zapper-kultur, hvor det for mange er svært at fastholde koncentrationen om noget som helst i mere en 30 sekunder ad gangen.
10. Og til sidst det spørgsmål alle får: Hvilke tre bøger ville du ønske, du selv havde skrevet, og hvorfor?
1. Forfængelighedens Bål af Tom Wolfe, fordi det er det er fantastisk beretning om 80´ernes dårskab
2. Revolutionary Road af Richad Yates, fordi den ikke har ét overflødigt ord i sig
3. Syv Gode Vaner af Stephen Covey, fordi jeg ikke ville behøve at røre en hånd resten af mit liv, hvis jeg havde skrevet den…