Jeg har brugt hele weekenden i en anden verden, nemlig på Østerskov Efterskole i Hobro. Østerskov er landets eneste efterskole, hvor rollespil er i højsædet. Normalt bruger eleverne deres skoleuger som taleskriver for Winston Churchill, matematisk kodebryder for aliens, der vil invadere jorden, eller måske som hemmelige agenter i Berlin (for en skoleudflugt til den tyske hovedstad er ikke 'bare' en skoleudflugt, når man går på Østerskov). Men jeg er så det kedelige indslag ... underviser på en skriveskole. Der, hvor en lille håndfuld elever frivilligt bruger to weekender på at lære at skrive og udvikle fortællinger bedre. Det er andet år, jeg har fået lov at undervise på Østerskov, og det ER det mest vidunderlige sted at være 15 år og en lille smule nørdet (eller 40 + og være en lille smule nørdet). Eleverne er søde, seriøse, ligefremme, intelligente og nærer en naturlig nysgerrighed, legelyst og respekt for andre mennesker. Jeg elsker at komme der. Min egen søn er fem år. Jeg HAR skrevet ham op. 

Vores projekt munder ud i en novellesamling, men i denne weekend var vi i gang med alle de indledende øvelser. Tak for en super weekend til (fra venstre) Signe, Mathilde, (mig selv), Louise, Rianne, Freja, Alexander, Mikkel med de hysse kløer, Phillip, og ved bordet Jacob, Rikke og Frederikke. 

Du kan også læse mere om Petrea 2: Petrea og Skraldetøsen

Eller læs om bind 3 og 4 i Geminiserien 

Eller læse mere om den nyeste Emmybog ... du kan også klikke her og læse første kapitel gratis. 

Bogen hedder "Konfirmationshys? Hvem, mig??", og den er noget ganske særligt på flere måder. Bogen handler om tiden fra lige før Emmy skal til at gå til præst og frem til alt konfirmationshalløjet er overstået. Det vil sige alt fra gaveønsker, mad, bordplan, fest, venindesnak om kjoler og hår, Den Store Dag, blå mandag og efterfest. Den slags fylder – ikke bare i Emmys hoved, men også på papir, og derfor er den næste Emmybog større end de andre i serien: hele 206 sider for at være helt præcis. 

Noget andet særligt ved denne historie er, at den faktisk foregår FØR resten af serien. Emmy bor i Jylland et sted, og der bliver man konfirmeret i 7. klasse. Bogen starter derfor lige inden bog 1, og slutter lige inden bog 2 i serien går i gang. Jeg spurgte nogle børn i Holstebro, om det kunne gå an at lave bøger med halve numre eller måske ligefrem en nummer 0. Det mente de på ingen måde var npget problem, så det har jeg valgt at gøre.

Jeg skriver mere om den nye Emmy-bog (der har GULDTRYK på forsiden. Jeg er SÅ glad ... Tak, Carlsens Forlag!), men her er foreløbig et link til et sted, man kan bestille bogen.

kortlink.dk/a6rb Hos Saxo. De tager 239 kr. inkl. forsendelse, og du kan forudbestille allerede nu. 

Jeg er blevet hyret til at lave forfatterskole på Svendborg Bibliotek i 14 dage, hver dag med en ny 4. klasse. Jeg møder dem kl. 9 om morgenen, og så arbejder vi sammen på ide-udvikling og skrivning indtil klokken 13.30. 

Og efterhånden har jeg jo lavet rigtig mange skriveskoler, og det slår mig, at der faktisk ikke er forskel på, om det er børn på 10 eller unge på 16, jeg underviser. Jeg lærer dem jo det samme, jeg selv gør, når jeg skriver. Det er bare ordene og måden, jeg underviser på, der er forskellig. 

Om jeg er træt efter sådan en dag med 24 nye børn og deres 24 forskellige indgangsvinkler og ideer og historier? Oh yes. Det gælder i den grad om at passe sin søvn. 

Jeg var i år blevet bedt om dels at skrive den ukendte tekst og dels at være dommer på den store finaledag, og det var sådan en fin oplevelse. Folkene bag DM i oplæsning havde specifikt bedt om en morsom tekst, så jeg valgte at lave et kapitel om Emmy. Nemlig den dag, Emmy og Kit passer købmandens hund, Fimse.

Det var en stor udfordring at skrive teksten. Den skulle på en gang hænge sammen i et stykke, men skulle samtidigt bestå af seks lige lange stykker a to minutters oplæsningslængde (1 til hver af finalisterne, selvfølgelig), og hvert afsnit skulle samtidig være selvstændigt med begyndelse og slutning, og de seks dele skulle være lige svære. 

Alle seks finalister var selvfølgelig gode. Især til den tekst, de havde forberedt hjemmefra, men fårene blev skilt fra bukkene, da de hver især fuldstændig uden forberedelse fik stukket min tekst ud og straks skulle begynde at læse op for en fyldt sal. Enkelte havde et stærkt dramatisk drive, men den slags er farligt, når man ikke kender de personer, man giver liv til. Det var tydeligt, man i skyndingen let kom til at fejltolke en replik, og så var det svært at hive personen tilbage på sporet igen.

Vi var tre dommere. Og vi var enige. Vinderen blev Maja Aagaard Rasmussen fra Langtved Skole på Fyn. Maja havde en naturlig ro og et imponerende overskud i sin oplæsning. Hun havde fin kontakt med publikum, og hun havde tydeligvis tid til at få sjælen med i sin læsning. Hun havde for øvrigt valgt en lidt utraditionel bog som sin selvvalgte tekst. Nemlig den ikke helt nye Anne fra Grønnebakken. Af den simple grund, at det var hendes yndlingsbog. Og som en ekstra god historie, skal Majas lille skole nedlægges efter sommer, og de er kun 10 elever i hendes klasse. Der bliver råd til noget af en farveltur!

(Foto: DM i Oplæsning)

Sarah Nordgreen fra Jyllinge

Andreas Appel fra Holstebro

Mathilde Thusgaard Kristensen fra Skødstrup

Kamille Kodbøl fra Ribe

Tillykke! Bøgerne er på vej. Hvis du gerne vil modtage mit nyhedsbrev, skal du udfylde denne formular (klik)

Opgaven var meget fri, men hovedpersonen skulle være en ung person og det skulle naturligvis være en krimi og helst også realistisk. Og den kombination syntes jeg faktisk var ret svær. For mig er en krimi en fortælling, hvor der sker en forbrydelse, som i løbet af fortællingen bliver forsøgt opklaret. Ellers er det ikke en krimi, men en thriller, en gyser eller en anden sub-genre. Og jeg ville på den anden side ikke ud i at skrive en historie, hvor det var unge, der opklarede forbrydelser a la de tre detektiver.

Jeg valgte at skrive 'Vestfronten' om en familie bestående af en politi-far, en udearbejdende mor med mange fritidsinteresser og to teenagebørn, der flytter ud i en ghetto for dels at få flere penge til forbrug, og dels vil tage deres del af det sociale ansvar og bringe noget overskud ud i det belastede miljø. Især den yngste søn har svært ved at falde til, og en dag finder hans søster ham rystende i køkkenet. Har har været vidne til et rockermord, men vil ikke, eller tør ikke, fortælle noget om det til nogen. Novellen skifter synspunkt fra afsnit til afsnit, så vi både følger drengen, hans søster, faderen og de betjente, der går rundt i området for at opklare mordet.

Bind 1 om Petrea kom på gaden her i foråret, og bind 2 er på vej i trykken. Serien er 'bestilt' af forlaget Alinea, der især laver skolematerialer. Det er korte bøger (ca. 70 sider med godt med farveillustrationer), og selvom de ikke er decideret læs-let, er det bøger, der er tænkt som nemme og overskuelige at læse.

Du kan læse mere om tankerne bag Petrea ved at klikke her

Og du kan læse første kapitel (uden tegninger) ved at klikke her

I "Lasse-Leif er alene hjemme" låser Lasse-Leif sin mor ude for at han kan få lov til at lege vildt inde i stuen, uden hun blander sig. Desværre kommer han til at savne sin mor, og så kan ingen få døren op, før låsesmeden blander sig. Jeg ved ikke, hvor meget hold, den handling har i virkeligheden. De smådrenge, jeg kender ville kunne klare sig meget lang tid i 'fred og rod' i stuen, før de savnede mor, men på den anden side er det mødrene, der køber bøgerne, så de har fået en ekstra fremtrædende plads i fortællingen her ;-)

"Lasse-Leif vil ikke tale mennedkesprog," handler om den helt særlige  fase, små børn går i gennem, hvor noget af det sjoveste, de kan opleve er, når nogen - inkl. dem selv - snakker forkert med vilje. Det er, som om de ler af ren og skær lettelse over, at de har gennemskuet noget sprog, der var forkert. Det er en helt igennem hjertelig og vidunderlig latter.

Termen 'Menneskesprog' har jeg lånt fra min ven Jesper Ejsings ældste søn, der som meget træt fire-årig sukkede og så på sin 2-årige lillebror og sagde, at det hele dog blev helt fantastisk meget nemmere, når først Bjarke lærte at tale menneskesprog. Og han havde jo ret!

Med til historien om Lasse-Leif er, at netop bindet med menneskesproget er en af min egen 4-åriges yndlingsbøger. Han elsker, at Lasse-Leif beder om Ketprut i stedet for Ketchup, og siden vi begyndte at læse den for ham, har han kaget rundt i vores navne og sagt godnat i stedet for godmorgen med verdens mest selvfede smil på sit fjæs ... til gengæld har han stadig ikke helt forstået, at det er mig, der har skrevet bogen. Men han er helt med på, hvorfor vi ikke bare har én, men en hel kasse af bogen stående i kælderen, for det ER jo en rigtig fantastisk bog. Tak, søn.