14 dage i Svendborg
onsdag, november 9, 2011 at 11:05
Jeg ved ikke, om der findes onde børn i Svendborg. Men indtil nu har jeg kun mødt de søde. Og jeg har faktisk mødt en del efterhånden.
Jeg er blevet hyret til at lave forfatterskole på Svendborg Bibliotek i 14 dage, hver dag med en ny 4. klasse. Jeg møder dem kl. 9 om morgenen, og så arbejder vi sammen på ide-udvikling og skrivning indtil klokken 13.30.
Og efterhånden har jeg jo lavet rigtig mange skriveskoler, og det slår mig, at der faktisk ikke er forskel på, om det er børn på 10 eller unge på 16, jeg underviser. Jeg lærer dem jo det samme, jeg selv gør, når jeg skriver. Det er bare ordene og måden, jeg underviser på, der er forskellig.
Om jeg er træt efter sådan en dag med 24 nye børn og deres 24 forskellige indgangsvinkler og ideer og historier? Oh yes. Det gælder i den grad om at passe sin søvn.


Reader Comments