Hvem synes DU skal have kulturministeriets børnebogspris?
torsdag, oktober 1, 2009 at 11:13
Hvert år tildeler kulturministeriet en pris til en forfatter og en illustrator for årets bedste børne- og ungdomsbøger.
I år giver Ibby (det er navnet for danske selskab for børnelitteratur) dig mulighed for at nominere en rigtig god bog. Det gør du, ved at argumentere for dit valg på internetadressen www.hvisdukunnebestemme.dk
Jeg vil gerne opfordre alle der læser, får læst op af, lytter eller bare elsker børne- og ungdomsbøger til at gå ind og komme med deres bud. Det er nemlig en supergod måde at vise myndighederne, hvor mange og hvor gode udgivelser, vi laver i Danmark (og hvor forskellige!).Og I må ikke blive skræmte af, at der allerede er nogle voksne, der har skrevet lange og kloge indlæg på siden. Det er jo børne- og ungdomsbøger, det handler om, så selvfølgelig skal også børn og unge sige deres mening på DERES måde.
Det er vigtigt, du er opmærksom på, at den bog, du nominerer, er udgivet i 2009 og skrevet eller illustreret af en dansker.
Reader Comments