Emmy. Bind 4. Bogen, der løb af med mig
Jeg skrev fjerde bind af Emmy-serien sideløbende med, at jeg var i Dublin for at lave noter til en ny serie. Det er den klart længste bog i serien, og det var bestemt ikke med vilje. Der var bare ikke rigtig noget at gøre, for jeg havde sendt Emmy på efterskole, og det betød, der var et helt nyt sted, en hel masse nye mennesker og en masse nye bekymringer for Emmy at skrive om ... og nøj, hun havde meget på hjerte, da hun først kom i gang. Før jeg vidste af det, var bogen 50 procent større end sine forgængere.
Uden at røbe for meget, kan jeg godt afsløre, at Emmy slet ikke er tryg på den skole. Hun skal jo både gøgle og spille skuespil, og det er barske løjer, når man som Emmy egentlig har det best, når man kan sidde i fred på sin yndlingscafe og se på verden uden nødvendigvis at være en del af den ... og den går ikke på en efterskole.
Efterskoler gør noget særligt ved folk ... lidt ligesom at være på lejrtur bare i meget længere tid. Det er spændende og sjovt, men også enormt hårdt, fordi man får rykket de gamle relationer op og skal forsøge at balancere de nye venner på skolen og dem derhjemme, man kun ser i weekenden. Jeg har aldrig selv været på efterskole, men har både mange familiemedlemmer og venner, der har – og er gift med en mand, der boede på en, fordi hans forældre var forstandere. Det har været spændende at snakke ned folk om den her helt særlige danske ting, en højskolernes lillebror, der på en gang er en sær tidslomme, men som bliver mere og mere populær.
Du kan læse første kapitel, hvor Emmy gør klar til at tage af sted ved at klikke her.