Emmy 0: Konfirmationshys? hvem, mig??
Udgivet 15. december 2011 på Forlaget Carlsen, 208 sider, illustreret af Sussi Beck, redaktion af Randi Høffring
Emmys HELT Store Dag
Konfirmation fylder meget. Det er ikke bare en stor dag, hvor både piger og drenge ofte får flere og større gaver, end de gør til nogen anden fest i deres liv. Det er også en fest, der strækker sig over rigtig lang tid: Man begynder at gå til præst over et halvt år inden, man skal konfirmeres, og der er alle mulige ting, der skal tages stilling til undervejs: Ønskesedler, menu, hvor skal festen holdes?, hvem skal med?, kjolen, håret, andendagstøj, blå mandag, bordplan, taler, at gå til præst, trosbekendelsen, tror man overhovedet på Gud osv, osv, osv.
Da jeg begyndte med at skrive om Emmy fra Karleager, havde hun faktisk alderen til at blive konfirmeret (det bliver man typisk i 7. klasse i Jylland, hvor Emmy jo bor), men på det tidspunkt vidste ingen, om der kun ville komme en enkelt Emmy-bog eller måske fire? Der var i hvert fald ikke mange, der regnede med, at det skulle blive en lang serie på 10 bind, for den slags sker kun, hvis der er mange, der holder af serien og låner den på biblioteket eller køber den hos boghandleren. Derfor var det heller ikke oplagt at bruge en hel bog på konfirmationen.
Efterhånden som jeg fik skrevet flere bind i serien om Emmy, ærgrede det mig mere og mere, at jeg ikke havde fået skrevet hendes konfirmationsbind. Der er så meget stof at tage af, og der er ingen tvivl om, at de læsere, der elsker Emmy, også ville synes, det var fedt at få en konfirmationsbog (og faktisk ER der ikke rigtig nogle andre skønlitterære bøger om konfirmation at finde i en baghandler lige nu). Men problemet var jo, at det var en begivenhed, der lå i fortiden, og jeg skulle egentlig i gang med Emmy Bind 8, hvor Emmy er blevet 14 år.
Løsningen kom, da jeg til et foredrag på Holstebro Bibliotek spurgte Emmys fans, om man eventuelt godt kunne finde ud af det, hvis jeg pludselig lavede bind halvanden eller måske toenhalv. Det mente de ikke var noget problem, og derfor kom Emmys konfirmationshistorie til verden, og selvom den er skrevet som den ottende bog i serien, har den fået nummeret 0, for handlingsmæssigt begynder den kort før bind 1 og strækker sig til lige inden bind 2.
Nu er det jo længe siden, jeg selv blev konfirmeret, og jeg er godt klar over, der er sket noget på den front siden 80'erne (nej, vi blev ikke hentet i hvide limoer!), så jeg har talt med rigtig mange mennesker om lige præcis denne Emmy-bog, hvilket også gør den til noget særligt i forhold til de andre. Jeg har både talt med konfirmander, lærere, forældre (på begge sider af Storebælt) og med præster om, hvordan en konfirmation foregår i det moderne Danmark, og hvordan det er at være hovedpersonen i det på godt og ondt. Det var virkelig spændende. Der findes rundt omkring i Danmark lokale skikke, som er fuldstændig ukendte, hvis man rejser 10 km længere den ene eller anden vej. Emmy får fx blomsterhilsner blandt sine kort. Det betyder, at når nogen skriver ordet'blomsterhilsen' og vedhæfter en pengeseddel i et telegram, er det i stedet for en blomst, og hvad der er vigtigere: Man forventer ikke at komme med til eftergilde. Min søde redaktør mente, det var en helt glemt ting, og hun vist aldrig hørt om den, mens den på min barndomsegn stadig trives og har gjort i flere generationer ... og da vi så kom til at snakke om, hvor vi egetnlig er fra, viste det sig, at min redaktør faktisk er født og opvokset 15 km fra mig – bare i den 'forkerte' retning i forhold til blomsterhilsner.
En anden særlig ting ved denne Emmybog er også, at jeg jo normalt ikke plukker noget fra det virkelige liv ud og kommer i mine bøger. Men undervejs i skriveforløbet kom jeg også til at tale med min egen mor om hendes konfimation. I virkeligheden er min mor måske lidt gammel til at være af generation med Emmys mormor, men jeg synes, hendes fortælling om at blive konfirmeret i efterkrigsårene var så fantastisk, at jeg måtte have den med. Håber, mine læsere tilgiver mig og synes det samme. For hvor ER der dog sket meget med den tradition på to sølle generationer.
Hvis du læser Konfirmationshys? Hvem, mig?? kan du faktisk også se min mors konfirmationskjole, for Sussi Beck fik et foto og prøvede at bruge den rigtige kjole som model for Sashas kjole. Og du kan også se den på billedet her af min mor på sin konfirmationsdag (det lidt mærkelig genskin på fotoet er fordi det er mig, der har fotograferet billedet, og der var glas for, så det spejler mig).
Og apropos Sasha, var det jo en ekstra dejlig ting ved at skrive Emmy nr. 0. I de senere bøger glider venskabet med Sasha lidt ud – faktisk allerede i bind 2, hvor pigerne kommer voldsomt op at skændes på en klassetur. Men da det her er en bog, der udspiller sig FØR klasseturen, måtte Sasha jo på banen igen som en nær veninde, og det var virkelig hyggeligt. Det var også rart at kunne skrive lidt forhistorie til Emmys ærkefjende, Ditte. Så man måske får en lille smule fornemmelse af, at hun OGSÅ er et menneske ... selvom hun ofte er et virkelig træls eksemplar af slagsen.
Du kan læse første kapitel af Konfirmationshys? Hvem, mig?? ved at klikke her.