<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!--Generated by Squarespace Site Server v5.11.81 (http://www.squarespace.com/) on Mon, 13 Feb 2012 20:24:21 GMT--><rdf:RDF xmlns:rdf="http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns#" xmlns:rss="http://purl.org/rss/1.0/" xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/" xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/" xmlns:admin="http://webns.net/mvcb/" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" xmlns:cc="http://web.resource.org/cc/"><rss:channel rdf:about="http://www.finderup.dk/elisabeth-kiertzner-redaktren/"><rss:title>Elisabeth Kiertzner, redaktøren</rss:title><rss:link>http://www.finderup.dk/elisabeth-kiertzner-redaktren/</rss:link><rss:description>Interview med redaktør, børnebøger</rss:description><dc:language>da-DK</dc:language><dc:date>2012-02-13T20:24:21Z</dc:date><admin:generatorAgent rdf:resource="http://www.squarespace.com/">Squarespace Site Server v5.11.81 (http://www.squarespace.com/)</admin:generatorAgent><rss:items><rdf:Seq><rdf:li rdf:resource="http://www.finderup.dk/elisabeth-kiertzner-redaktren/2008/3/10/10-sprgsmal-til-elisabeth-kirtzner-nielsen.html"/></rdf:Seq></rss:items></rss:channel><rss:item rdf:about="http://www.finderup.dk/elisabeth-kiertzner-redaktren/2008/3/10/10-sprgsmal-til-elisabeth-kirtzner-nielsen.html"><rss:title>10 Spørgsmål til Elisabeth Kirtzner Nielsen</rss:title><rss:link>http://www.finderup.dk/elisabeth-kiertzner-redaktren/2008/3/10/10-sprgsmal-til-elisabeth-kirtzner-nielsen.html</rss:link><dc:creator>Finderup</dc:creator><dc:date>2008-03-10T13:52:44Z</dc:date><dc:subject></dc:subject><content:encoded><![CDATA[<p><strong>1. Hvor hurtigt kan du se, om et manus, du f&aring;r ind, er godt eller skidt? Hvad er det for ting, der signalerer det?</strong></p><p><strong> </strong>Ret hurtigt. Hvis forfatteren ikke mestrer sit sprog eller har sjusket med det, skal man overvinde en irritation for at l&aelig;se videre og det er en d&aring;rlig start. Det samme g&aelig;lder hvis der ingen fremdrift er i historien og man allerede efter de tre f&oslash;rste tre s&aelig;tninger falder lidt hen og kommer til at kigge ud ad vinduet. S&aring; er den gal. Man skal selvf&oslash;lgelig give det en chance, for der kan jo ligge noget godt gemt henne om hj&oslash;rnet og det kan v&aelig;re en nybegynder, der ikke lige er opm&aelig;rksom p&aring; at en god historie har sin l&aelig;ser hooked fra starten og fastholder grebet. Det betyder ikke at alle manuskripter skal starte med et brag eller et d&oslash;dsfald. Det kan g&oslash;res ganske enkelt. Se lige her:<br />&rdquo;Jeg hedder Lisa og er ni &aring;r og bor i Bulderby. Min mor siger, at hun tror det heder Bulderby, fordi vi b&oslash;rn her i Bulderby buldrer s&aring; meget.&rdquo; (De f&oslash;rste par linier af Vi har det dejligt i Bulderby.)</p><p>&nbsp;<br /><strong>2 Hvad er den hyppigste fejl, en nybegynderforfatter beg&aring;r? </strong><br /></p><p>Ikke at have overblik over sin historie. At ville for meget, have for mange fort&aelig;llinger i gang og introducere karakterer som er uden relevans for historien. Det lader l&aelig;seren noget i stikken. En anden typisk tendens er at forklare sine karakterer frem for at lade dem tr&aelig;de frem gennem deres handlinger. &rdquo;Show it, don&rsquo;t tell it&rdquo; er en fort&aelig;rsket, men rigtig god l&aelig;res&aelig;tning.</p><p><br /><strong>3 ... og hvad er den v&aelig;rste? </strong>Personligt er jeg meget allergisk over for overdrevent brug af adjektiver. </p><p><br /><strong>4 Hvilket manus har overrasket dig mest positivt? Hvad var det, der gjorde det? </strong><br /></p><p>&Aring;h, det er sv&aelig;rt at udpege et enkelt. Dit eget f&oslash;rste Emmy-manus var en tr&aelig;ffer, men det ville v&aelig;re upassende at fedte her, s&aring; jeg vil fremh&aelig;ve Manu Sareens &rdquo;Iqbal Farooq og den sorte pjerrot&rdquo;. Jeg ledte efter en der kunne skrive en b&oslash;rnebog fra indvandrermilj&oslash;et. Det f&oslash;rste jeg s&aring; af historien om Iqbal var ikke et f&aelig;rdigt manuskript, men blot et par sider af noget der kunne blive en historie. Jeg faldt med et brag for tonen, den fanden i voldske humor og den varme der skinnede igennem. Sareens historie v&aelig;ltede bare af sted med 1000 i timen og var s&aring; gennemsyret af fort&aelig;llegl&aelig;de. Jeg gl&aelig;dede mig hver gang han skulle sende et nyt kapitel. Alene det overbeviste mig. Det var s&aring; fedt at v&aelig;re med☺</p><p><br /><strong>5 Hvad er vigtigst for b&oslash;rneb&oslash;ger i dine &oslash;jne? Form eller indhold? Hvad nu, hvis man skulle fordele 100 % p&aring; betydningen af de to ting?</strong><br /></p><p>Det er meget sv&aelig;rt at adskille de to ting, synes jeg, de er afh&aelig;ngige af hinanden, og det er ikke anderledes for b&oslash;rneb&oslash;ger end for voksenb&oslash;ger. Man kan have et nok s&aring; godt budskab og en rigtig god historie, men hvis man ikke er i stand til at formidle den og pakke den ordentligt ind, er der jo ingen der gider &aring;bne den. Men der kan arbejdes med formen hvis indholdet er til stede, hvorimod det omvendte er en noget vanskeligere &oslash;velse. Det er Manus bog et godt eksempel p&aring;. Han havde aldrig skrevet sk&oslash;nlitter&aelig;rt f&oslash;r og havde formm&aelig;ssigt en udfordring d&eacute;r. Til geng&aelig;ld havde han en historie der bare ville fort&aelig;lles. </p><p><br /><strong>6 Hvordan vil du beskrive den danske b&oslash;rnebogsbranche med egne ord?</strong><br /></p><p>Udfordrende! B&oslash;rnebogen lever skam i bedste velg&aring;ende og er ikke blevet udkonkurreret af de elektroniske medier, som alle frygtede for nogle &aring;r tilbage. Udfordringen ligger ikke i at pr&oslash;ve at overg&aring; playstationspil og k&aelig;mpe om b&oslash;rnenes opm&aelig;rksomhed mod udefrakommende fjende. Vi er i virkeligheden vores egen v&aelig;rste fjende, som jeg ser det, for vi k&aelig;mper mod nogle markedskr&aelig;fter der i stigende grad s&aelig;tter dagsordenen for det vi udgiver. Vi skal have vores b&oslash;ger ud p&aring; markedet til en konkurrencedygtig pris, s&aring; vi kan ikke lave sm&aring; oplag, det tjener vi ganske enkelt ingen penge p&aring; overhovedet. Bibliotekerne har tidligere v&aelig;ret en slags garant for at &rdquo;smalle&rdquo; b&oslash;ger fik en chance. Som forlag kunne man f.eks tillade sig at lave forholdsvis dyre billedb&oslash;ger fordi der var et bibliotekssalg i dem. Det er ikke l&aelig;ngere n&oslash;dvendigvis tilf&aelig;ldet. Derfor t&aelig;nker forlagene i stigende grad p&aring; f&aelig;rre, men st&aelig;rke titler og serier. V&aelig;kst gennem fokus. <br /><br />Forlagenes presse- og marketingafdelinger spiller ogs&aring;&nbsp; en stigende rolle i antagelsen af danske manuskripter og oversatte titler, for hvis ikke b&oslash;gerne f&aring;r omtale risikerer de at sygne hen p&aring; boghandlernes hylde, hvis de overhovedet n&aring;r s&aring; langt. Derfor skal der gerne v&aelig;re en god historie i forfatteren eller i bogens tema el. Lign - noget der kan skabe opm&aelig;rksomhed om udgivelsen.<br /></p><p>N&aring;r jeg siger at vi er vores egen v&aelig;rste fjende mener jeg at vi kan blive s&aring; opslugte af at tilpasse os markedet og lave koncepter og serier der passer til bestemte m&aring;lgrupper at vi glemmer at v&aelig;re tossede og have det sjovt at risikere lidt. Som redakt&oslash;rer er man ind i mellem n&oslash;dt til at slippe bremsen og lade os forf&oslash;re - lade andre om at t&aelig;nke i big business. At tro p&aring; at den gode historie og v&aelig;re loyale over for b&oslash;rnene, vores l&aelig;sere. Ellers er det jo at man overser en fort&aelig;lling om en troldmandsl&aelig;rling, fordi markedet kun vil have feer og pirater for tiden ... &nbsp;</p><p><br /><strong>7 Hvad er de vigtigste egenskaber hos en god b&oslash;rnebogsforfatter?</strong><br /></p><p>Loyalitet. V&aelig;r i &oslash;jenh&oslash;jde. B&oslash;rn skal ikke tales ned til. </p><p><br /><strong>8 Tror du, man l&aelig;re at skrive godt? I givet fald hvordan?</strong><br /></p><p>Man kan helt afgjort l&aelig;re meget. Der er jo en god portion h&aring;ndv&aelig;rk i det, s&aring; man kan stille sig selv opgaver, l&aelig;re at strukturere sit stof og udfordre sig selv. Der findes rigtig gode b&oslash;ger om kunsten at skrive, og der er masser af tips at hente. Og som med s&aring; meget andet handler det ogs&aring; om &oslash;velse og st&aelig;dighed.</p><p><br /><strong>9 Hvad er det bedste r&aring;d, du kan give de h&aring;befulde forfatterspirer, der l&aelig;ser dette interview? </strong><br /></p><p>Tag de h&aring;ndv&aelig;rksm&aelig;ssige tips til dig, der ligger nyttige metoder og rammer der kan v&aelig;re en stor hj&aelig;lp. Men hold fast i din egen stemme og bevar din originalitet. Tillad dig ogs&aring; at v&aelig;re kritisk over for bedrevidende redakt&oslash;rer ...</p><p><br /><strong>10 Og til sidst den klassiske, som alle f&aring;r: Hvilke tre b&oslash;ger ville du &oslash;nske, du selv havde skrevet, og hvorfor?</strong><br /></p><p>Homo Faber af Max Frisch. Jeg har l&aelig;st den mange gange og finder hele tiden nye lag. Jeg elsker hans stil, t&oslash;r, n&oslash;gtern, poetisk og pr&aelig;cis. Det er en bog om det rationelle menneskes m&oslash;de det uforklarlige, sk&aelig;bnen.<br />Violinbyggerens by af Henrik Nordbrandt. T&aelig;nk at kunne det! I am in awe!<br />Peter Plys bogen - den er s&aring; genial. Et univers der rummer alle temperamenter og konflikter inden for en meget fast ramme i form afHundredemeterskoven. Det er humor og filosofi p&aring; h&oslash;jt plan. <br /><br /><br /><br /></p>]]></content:encoded></rss:item></rdf:RDF>
