Elisabeth.jpg

"Du skal være loyal mod din læser!"

Elisabeth Kiertzner Nielsen var redaktør hos Sesam/Egmont, da hun besluttede sig for at sætte en humoristisk serie i gang med en teenagepige, der skriver dagbog, og vi 'fandt hinanden'. Resultatet blev serien om Emmy. Siden har hun skiftet job – heldigvis til forlaget Phabel, der udgiver andre af mine bøger, så jeg bliver ved med at have kontakt til hende. Elisabeth er en superredaktør af den slags, der giver mig lyst til at skrive og gør mine tekster bedre med sit falkeblik. Jeg har stillet hende 10 spørgsmål om bogverdenen set fra 'den anden side af skrivebordet'.

mandag
10mar2008

10 Spørgsmål til Elisabeth Kirtzner Nielsen

1. Hvor hurtigt kan du se, om et manus, du får ind, er godt eller skidt? Hvad er det for ting, der signalerer det?

Ret hurtigt. Hvis forfatteren ikke mestrer sit sprog eller har sjusket med det, skal man overvinde en irritation for at læse videre og det er en dårlig start. Det samme gælder hvis der ingen fremdrift er i historien og man allerede efter de tre første tre sætninger falder lidt hen og kommer til at kigge ud ad vinduet. Så er den gal. Man skal selvfølgelig give det en chance, for der kan jo ligge noget godt gemt henne om hjørnet og det kan være en nybegynder, der ikke lige er opmærksom på at en god historie har sin læser hooked fra starten og fastholder grebet. Det betyder ikke at alle manuskripter skal starte med et brag eller et dødsfald. Det kan gøres ganske enkelt. Se lige her:
”Jeg hedder Lisa og er ni år og bor i Bulderby. Min mor siger, at hun tror det heder Bulderby, fordi vi børn her i Bulderby buldrer så meget.” (De første par linier af Vi har det dejligt i Bulderby.)

 
2 Hvad er den hyppigste fejl, en nybegynderforfatter begår?

Ikke at have overblik over sin historie. At ville for meget, have for mange fortællinger i gang og introducere karakterer som er uden relevans for historien. Det lader læseren noget i stikken. En anden typisk tendens er at forklare sine karakterer frem for at lade dem træde frem gennem deres handlinger. ”Show it, don’t tell it” er en fortærsket, men rigtig god læresætning.


3 ... og hvad er den værste? Personligt er jeg meget allergisk over for overdrevent brug af adjektiver.


4 Hvilket manus har overrasket dig mest positivt? Hvad var det, der gjorde det?

Åh, det er svært at udpege et enkelt. Dit eget første Emmy-manus var en træffer, men det ville være upassende at fedte her, så jeg vil fremhæve Manu Sareens ”Iqbal Farooq og den sorte pjerrot”. Jeg ledte efter en der kunne skrive en børnebog fra indvandrermiljøet. Det første jeg så af historien om Iqbal var ikke et færdigt manuskript, men blot et par sider af noget der kunne blive en historie. Jeg faldt med et brag for tonen, den fanden i voldske humor og den varme der skinnede igennem. Sareens historie væltede bare af sted med 1000 i timen og var så gennemsyret af fortælleglæde. Jeg glædede mig hver gang han skulle sende et nyt kapitel. Alene det overbeviste mig. Det var så fedt at være med☺


5 Hvad er vigtigst for børnebøger i dine øjne? Form eller indhold? Hvad nu, hvis man skulle fordele 100 % på betydningen af de to ting?

Det er meget svært at adskille de to ting, synes jeg, de er afhængige af hinanden, og det er ikke anderledes for børnebøger end for voksenbøger. Man kan have et nok så godt budskab og en rigtig god historie, men hvis man ikke er i stand til at formidle den og pakke den ordentligt ind, er der jo ingen der gider åbne den. Men der kan arbejdes med formen hvis indholdet er til stede, hvorimod det omvendte er en noget vanskeligere øvelse. Det er Manus bog et godt eksempel på. Han havde aldrig skrevet skønlitterært før og havde formmæssigt en udfordring dér. Til gengæld havde han en historie der bare ville fortælles.


6 Hvordan vil du beskrive den danske børnebogsbranche med egne ord?

Udfordrende! Børnebogen lever skam i bedste velgående og er ikke blevet udkonkurreret af de elektroniske medier, som alle frygtede for nogle år tilbage. Udfordringen ligger ikke i at prøve at overgå playstationspil og kæmpe om børnenes opmærksomhed mod udefrakommende fjende. Vi er i virkeligheden vores egen værste fjende, som jeg ser det, for vi kæmper mod nogle markedskræfter der i stigende grad sætter dagsordenen for det vi udgiver. Vi skal have vores bøger ud på markedet til en konkurrencedygtig pris, så vi kan ikke lave små oplag, det tjener vi ganske enkelt ingen penge på overhovedet. Bibliotekerne har tidligere været en slags garant for at ”smalle” bøger fik en chance. Som forlag kunne man f.eks tillade sig at lave forholdsvis dyre billedbøger fordi der var et bibliotekssalg i dem. Det er ikke længere nødvendigvis tilfældet. Derfor tænker forlagene i stigende grad på færre, men stærke titler og serier. Vækst gennem fokus.

Forlagenes presse- og marketingafdelinger spiller også  en stigende rolle i antagelsen af danske manuskripter og oversatte titler, for hvis ikke bøgerne får omtale risikerer de at sygne hen på boghandlernes hylde, hvis de overhovedet når så langt. Derfor skal der gerne være en god historie i forfatteren eller i bogens tema el. Lign - noget der kan skabe opmærksomhed om udgivelsen.

Når jeg siger at vi er vores egen værste fjende mener jeg at vi kan blive så opslugte af at tilpasse os markedet og lave koncepter og serier der passer til bestemte målgrupper at vi glemmer at være tossede og have det sjovt at risikere lidt. Som redaktører er man ind i mellem nødt til at slippe bremsen og lade os forføre - lade andre om at tænke i big business. At tro på at den gode historie og være loyale over for børnene, vores læsere. Ellers er det jo at man overser en fortælling om en troldmandslærling, fordi markedet kun vil have feer og pirater for tiden ...  


7 Hvad er de vigtigste egenskaber hos en god børnebogsforfatter?

Loyalitet. Vær i øjenhøjde. Børn skal ikke tales ned til.


8 Tror du, man lære at skrive godt? I givet fald hvordan?

Man kan helt afgjort lære meget. Der er jo en god portion håndværk i det, så man kan stille sig selv opgaver, lære at strukturere sit stof og udfordre sig selv. Der findes rigtig gode bøger om kunsten at skrive, og der er masser af tips at hente. Og som med så meget andet handler det også om øvelse og stædighed.


9 Hvad er det bedste råd, du kan give de håbefulde forfatterspirer, der læser dette interview?

Tag de håndværksmæssige tips til dig, der ligger nyttige metoder og rammer der kan være en stor hjælp. Men hold fast i din egen stemme og bevar din originalitet. Tillad dig også at være kritisk over for bedrevidende redaktører ...


10 Og til sidst den klassiske, som alle får: Hvilke tre bøger ville du ønske, du selv havde skrevet, og hvorfor?

Homo Faber af Max Frisch. Jeg har læst den mange gange og finder hele tiden nye lag. Jeg elsker hans stil, tør, nøgtern, poetisk og præcis. Det er en bog om det rationelle menneskes møde det uforklarlige, skæbnen.
Violinbyggerens by af Henrik Nordbrandt. Tænk at kunne det! I am in awe!
Peter Plys bogen - den er så genial. Et univers der rummer alle temperamenter og konflikter inden for en meget fast ramme i form afHundredemeterskoven. Det er humor og filosofi på højt plan.