Dragens Dom (2006)
Hjemmelavet system for 5 + spil-leder.
Fantasy-komedie.
Tegninger af Anton Sølvsten.
Kort af Thomas Munkholt.
Efter at have taget et års dommertjans var det pragtfuldt at være tilbage i forfatterrollen. Med Dragens Dom havde jeg på forhånd nogle helt klare mål:
1) Jeg ville lave et lille, overskueligt scenarie, som ikke tog al min tid eller voksede og voksede under arbejdet.
2) Jeg ville prøve at indarbejde nogle af erfaringerne med relle valg til spillerne fra ‘Darling’ og ‘Efter År’ i en komedie.
Det første lykkedes over al forventning. Jeg begyndte med at tænke scenariet næsten helt igennem og lave en stram disposition inkl. sidetal, og derefter fulgte jeg planen slavisk. Metoden kan klart anbefales for folk, der som jeg har en tendens til at finde på mere og mere under selve processen.
Punkt to er også gået fint. Jeg har altid elsket komedier, og blandt mine absolutte yndlingsscenarier er ‘Paladins Lampe’ af Kristoffer Apollo/Christian Savioli samt ‘A’ af Kresten Kjær. Problemet med komedierne er dog ofte, at de bliver ekstremt liniære, og det har jeg prøvet at omgå ved at have en fast startscene og en fast slutning, der sikrer en forankring af det bagvedliggende plot, men samtidig have et midterstykke, hvor scenariet er lige så meget i spillernes hænder, som det var tilfældet med scenariet ‘Efter År’, og hvor scenariets vinder (for sådan en er der nemlig) afgøres. Samtidig har jeg lært min lektie og lagt langt mere af ansvaret ud til spillerne - bl.a. ved at lade nogle af dem spille traditionelle roller, mens en af dem nærmere spiller bipersonsrollespil og den sidste er en slags ekstra, spillende spil-leder. Det er meget spændende, hvordan det kommer til at gå.
Det ser stadig ud til, at prisen for spillerindflydelse er, at jeg har en masse tekst, som spillerne aldrig får at se. Der er i praksis fem underplot til det overordnede plot i scenariet, og det er min vurdering, at et typisk spil kun vil omhandle to af de fem ... På bonussiden er det med til at sikre, at der næppe bliver to spilsessioner, der bliver helt ens.
Foromtale fra ‘06
“Jeg synes, vi skal holde os til planen, og bortføre Prinsesse Girana,” sagde Odeon og nikkede tilfreds med sig selv og sin plan.
“Jeg ved ikke, om jeg synes, det er så god en ide,” Rufus understregede sin tvivl ved at klø sig under hagen. “Helulf bliver ikke glad, når vi fortæller ham om den.”
Odeon kiggede ligegyldigt over på den tredje prins. Helulf lå og dovnede i solen og hørte ingenting .
“Det er helt ok, at han ikke synes, det er en fed ide, det er trods alt hans søster, vi vil nakke. Men DU skulle da være den sidste til at stikke halen mellem benene. Du er bagud på point!” sagde Odeon
“Vel er jeg da ej! Jeg har 342,” vrissede Rufus, men nu blandede den sorte drage sig i samtalen. Den havde ellers været stille og dybt koncentreret om sit regnskab.
Hvis ikke det var fordi, den netop var en drage, ville det have været nemt at grine af den, som den sad der med fjerpen og alt for små briller på snuden, men en drage, det var den - og den holdt derudover deres skæbne i sine hænder.
“Prins Odeon har ret,” sagde den. “Du har kun 287 point. Og du har ikke fået et eneste, siden vi satte ild på en landsby sidste mandag.”
Rufus sukkede. “Så må vi hellere stjæle den prinsesse,” sagde han.
Pludselig befinder de tre tronarvinger Odeon, Rufus og Helulf sig i en vanvittig konkurrence om, hvem af dem, der er den mest mandige mand. På en rejse ud i verden skal de bevise deres værd overfor den medrejsende dommer. Det gør det hele noget mere besværligt, at dommeren er en drage - og at det er den, der bestemmer reglerne.
----------------
Download hele Scenariet i pdf (nb - af en eller anden grund er forsiden blank ... bare blad videre)
----------------
Læs kommentarerne om scenariet fra Fastavals dommerkomite her