10 spørgsmål til Cecilie Eken

1 Hvornår er man i dine øjne ‘en rigtig forfatter’?

Det spørgsmål gør mig forvirret. Mener du, at der er ’rigtige’ og dermed også ’forkerte’ forfattere? For mig at se kan vi måske tale om ’gode’ og ’dårlige’ forfattere – alt efter vores individuelle smag vil det være nogle forskellige. Men ’rigtige’??? Så er man jo nødt til at inddrage nogle andre (og for mig irrelevante) kriterier og f.eks. sige ’man er rigtig forfatter, når man har udgivet to bøger’, eller ’når man kan leve af det’, eller ’når andre kan lide ens værker’ – men der findes eksempler på (i mine øjne) fremragende forfattere, der ikke lever op til nogle af disse kriterier. ’Rigtige’ forfatter findes ikke, som jeg ser det. Forfattere findes. De skriver bøger.

2 Anser du dig selv for at være disciplineret, når du skriver?

Det korte svar er: ja, rimeligt disciplineret. Det er jeg nødt til at være med tre børn og meget begrænset skrivetid. Jeg har fundet ud af, at skriveriet fint kan fungere, selvom jeg kun har f.eks. en time eller to til rådighed. Så sætter jeg mig ned og skriver – ingen svinkeærinder. Det, der er vigtigt, er kontinuitet: Skrive lidt, men helst hver dag.

3 Har du et godt råd til bekæmpelse af overspringshandlinger?

Jeg har flere:
-    stil ikke urealistisk høje krav til en ’dagsproduktion’ – måske er f.eks. 30 min. koncentreret arbejde pr. dag fint. Alt derudover er bonus og noget, man skal rose sig selv for. Prøv til gengæld at få skrevet hver dag.
-    sørg for at have opvask, opkald m.m af vejen på forhånd. Hvis du lige kommer i tanke om noget, du absolut skal huske/gøre, så skriv det på en lap papir og vend tilbage til det senere.
-    luk mailprogram og browser ned i f.eks. en time, hvor der skrives – fingrene fra Facebook osv.
-    find ud af, hvorfor trangen til overspringshandlinger er der. For mig kan den komme, hvis jeg er usikker, ikke ved, hvad jeg skal skrive, eller hvis jeg småkeder mig. Hvis det er usikkerhed, tvivl, så er det (for mit vedkommende) noget med at sige ”skidt, jeg skriver det alligevel”. Hvis teksten småkeder mig, kan det være et tegn på, at noget skal laves om – eller at jeg måske bare skal have et frikvarter – eller at jeg skal springe hen til et sted i teksten, som jeg har masser af lyst til at skrive ...

4 Du har efterhånden undervist en del børn og unge i at skrive. Hvad er i dine øjne den største udfordring for begyndere?

Jeg synes ikke, der er tale om en ’største udfordring’ for alle begyndere, for det er meget individuelt. For nogle er det svære at få skruet et sammenhængende plot sammen, for nogle ligger udfordringen i personkarakteristikken, for andre i sproget eller i at styre udenom klichéer. Det er forskelligt. Helt overordnet kan man måske sige, at det største udfordring for begynderen er at nå ud over begynderstadiet ved at blive ved og ved med at skrive ...

5 Og hvad kan man som voksen gøre, for at hjælpe børn i deres skriveri?

Læse deres skriverier, være engageret og begejstret, rose dem og måske også være kærligt kritisk, give gode råd, rose, presse dem lidt, være begejstret og rose. Og med ros mener jeg ærlig ment ros – i næsten alle tekster er det muligt at finde et eller andet godt, og det skal fremhæves. Min svenske kollega Mats Larsson, som jeg har undervist sammen med på en del skriveværksteder, har udtalt (oversat): ”De bliver så dygtige af at få ros.” Det prøver jeg at huske.

6 Du har sagt, det gælder om at sætte sig selv en udfordring, hver gang, man skriver en ny bog. Hvordan finder du dine?

Har jeg sagt det? Nå, men det lyder da meget fornuftigt ... ☺
Jeg prøver at variere mine udfordringer f.eks. ved at fokusere meget på form i et værk (f.eks. sonetkransen Mørkebarnet) og så fokusere mere på plotstruktur i et andet (f.eks. serien om Den Sorte Safir). Det kan være alt muligt, der inspirerer mig – f.eks. anden litteratur – jeg læser eller hører, hvad andre har gjort, og ud fra det kommer tanken ”gad vist om jeg kunne tage det og ændre det og så ellers gøre sådan eller sådan”, og så er jeg jo nødt til at prøve det af.  Det er noget med at sætte overliggeren, så jeg ikke helt ved, om jeg kan klare springet. Sådan kan jeg forhåbentlig undgå at gentage mig selv. Først og fremmest vil jeg hver gang gerne prøve noget nyt.

7 Hvilken udfordring sidder du med i den bog, du arbejder med nu?

Sorry, men jeg bryder mig meget lidt om at tale om det, jeg er midt i ... Jeg ved godt, at det kan opfattes sådan ”følsom-kunstner-agtigt”, men jeg kan altså bedst lide at gå og putte med det. Selvom jeg har skrevet i mange år, har jeg stadig følelsen af, at det er som at gå med en ”baby” i maven. Hvis jeg haler den ud i dagens lys for tidligt, bliver det måske en abort.

8 Det er ofte en særlig poesi i sproget i dine bøger. Kommer det af sig selv, eller er det noget, du bevidst arbejder med? Hvordan?

Jeg tager det med ’den særlige poesi’ som et stort kompliment – så tak for det! Jeg arbejder meget bevidst med sproget. Hvert værk skulle gerne have sin egen tone, sit eget særlige ordforråd. Sproget vokser for mig ofte frem i forbindelse med arbejdet med fortælleren i historien. Hvem fortæller historien og hvordan?
I den afsluttende skrivefase sidder jeg gerne og vejer hvert ord, arbejder med forfelter, ordgentagelser osv. Desuden læser jeg alle mine tekster højt for mig selv eller andre sagesløse, som jeg kan få til at lægge øre til. Med mine ydre ører kan jeg høre mislyde, som jeg ikke fanger med det indre. Så skriver jeg om.

9 Hvad ville det glæde dig, hvis danske børnebogsforfattere gjorde mere i?

Jeg synes ikke, jeg læser værker nok til at udtale mig skråsikkert om det. Der udkommer trods alt ca. 1700 børne/ungdomsbøger om året. Forhåbentlig gør forfatterne sig i det, de brænder for – og gør sig umage.

10 Og til sidst den klassiske, som alle får: Hvilke tre bøger ville du ønske, du selv havde skrevet, og hvorfor?

Det giver ikke rigtig mening for mig at sidde og drømme om noget, som aldrig bliver virkelighed. I stedet vil jeg hellere være dybt taknemmelig for, at jeg kan læse værker af bl.a. J.R.R. Tolkien, Charles Dickens, Jane Austen, Henry James, H.C. Andersen, Karen Blixen, Herman Bang, Bruno Schulz, Inger Christensen, Ursula K. Le Guin, Philip Pullman og en hel, hel masse andre. Der er så mange blændende skribenter i både fortid og nutid – som forfatter selv kan jeg ikke gøre andet end at glæde mig over den rigdom, den enorme skat af historier og poesi, de har skabt – og så ellers i ydmyghed klø på med mine egne historier.