Lektørudtalelsen et bibliotekernes anmeldelse af nye bøger, som de bruger som guideline, når de køber nyt materiale. Den er naturligvi uhyre vigtig, hvis man som forfatter håber at nå et stort publikum. For hvis bibliotekerne ikke vil have éns bog, er man så godt som druknet i mængden.
Samtidig betyder lektøren rigtig meget for mig rent personligt, fordi det er et af de få steder, en bog bliver anmeldt på sine egne præmisser af fagfolk, der mere tænker på, om bogen passer til sine brugere, end om de rent personligt som voksne mennesker bryder sig om den.
I dag kom lektøren så på Smertensbarn, og jeg har for en gangs skyld været reelt nervøs. Det er en bog, der betyder meget for mig, men hvad nu, hvis de ikke kunne lide den? Hvad nu, hvis de syntes, min hovedperson var for nutidig/for irriterende/for sej eller andet, jeg kunne ligge søvnløs over.
Heldigvis var lektøren rigtig, rigtig god, og nu sidder jeg med sommerens største og mest taknemmelige smil til alle de anmeldere, der har taget så pænt imod den. Det er en stor sten, der ruller af mine skuldre i dag. Glad, glad, glad.
Man må desværre ikke bare copy-paste hele lektørudtalelsen ind, for den er noget, bibliotekerne tjener penge på, men man må gerne citere. For eksempel: "Bogen er rigtigt godt skruet sammen og det fra første side. En bog, man læser i et stræk, og som jeg kommer til at anbefale til rigtig mange"
Du kan se lidt mere af lektørudtalelsen sammen med de andre anmeldelser af Smertensbarn ved at klikke her